0 kommentarer

I fjorten sind af Svend Åge Madsen

af d. 28. februar 2020
Info
 
Sideantal

445

Udgivet

2019

ISBN

978-87-02-28133-0

 

Novellesamlingen “I fjorten sind”, findes som den sidste halvdel af romanen “Enden på tragedie”, og kan derfor ikke købes særskilt. Den bør heller ikke læses (eller anmeldes) særskilt, da de fjorten fortællinger er romanens hovedpersons rejser ind i sindene på fjorten personer han møder mens han får ‘enden på tragedie’. De fleste af novellerne kan dog godt læses uafhængigt at romanen, det er kun et par stykker (blandt andet den sidste “Konge af Kina”), der fræser frem og tilbage mellem roman og novelle og faktisk giver et andet bud på hvordan romanen kunne slutte. Læser man novellerne i den rytme Madsen anbefaler – undervejs i romanen henvises der til den novelle som det er passende at læse på det tidspunkt, giver “Kongen af Kina” faktisk et bud på en anden måde at tolke romanens ellers ret ligefremme slutning.

Madsen er svær at holde styr på, med de vidtforgrenede handlinger og det vildt knopskydende persongalleri. Fordelen ved Madsen i kort form er at der ikke er plads til alt for meget hurlumhej, og derfor er novellerne meget lettere at overskue. Det han præsenterer her er idéer han ikke har følt kunne bære en hel roman.

Der er forskerne som opfinder en maskine der kan sænke lysets hastighed, og jo langsommere lyset bevæger sig jo mere ‘tid’ kan man se. Forestil dig at lyset er sløvet ned til under lydens hastighed. Eller endnu langsommere som det sker i novellen “Tidkort”, hvor maskinen demonstreres for en menneskemængde der kigger fra en bakketop ned over Aarhus. De kan se lyse og mørke bælter, de lyse er dage, mens de mørke er nætter, der langsomt bevæger sig imod beskuerne; ergo kan man se tilbage i tiden.

Sådan er der flere interessante og filosofiske idéer som Madsen afprøver ved at fortælle dem. Det er stort at han har sagt ‘hvad nu hvis’ og vitterligt tilladt sig at tænke det igennem til den yderste konsekvens.

Eller i den mesterlige “Trilemma” hvor Madsen opstiller et alternativ til skilsmissen. Her er ægteparret der hader hinanden som pesten; han lider i sengen ved hendes side, men tør ikke bevæge sig af frygt for at vække hende og dermed starte et nyt skænderi. Han afskyr hende, overvejer skilsmisse, men finder det for besværligt og processen direkte ulidelig; han vil være nødt til at forhandle med hende. Nej, så hellere slå hende ihjel – men hvordan slipper man ustraffet afsted med det? Så slår den mest perverse og usmagelige idé ham: han kan prøve at elske hende. Altså ikke ærligt og redeligt, naturligvis, men lade som om. Finde det mindst frastødende ved hende og fokusere på det. Det er svært, han er ved at brække sig over hendes, ja faktisk ret pæne lægge, men han formår at styre sin kvalme. Det går langsomt men han gør små fremskridt. Indtil det slår ham, at han selvfølgelig er nødt til at få hende til at gøre det samme, få hende til at lade som om hun elsker ham. Det spørgsmål er lige ved at vælte ham af hesten, og novellen smider med sin slutning skilsmissen som nem udvej ud af vinduet. “Trilemma” kan sagtens bruges af præsten som prædiken ved et bryllup – forudsat at brudeparret har humor.

Den mest absurde, barokke og sort humoristiske situation optræder i “Da Berit blev to”, hvor Berit behandler en patient der er indlagt efter at have indtaget en overdosis viagra. Hans lem er ved at sprænges; han er i voldsomme smerter. Den handlekraftige Berit øjner kun én løsning: “Hun trak op i kitlen, fjernede sine trusser, besteg sygelejet og sænkede uhyre forsigtigt det blødeste hun kunne manifestere ned over den dunkende smertepæl, på samme tid kølende som et kærtegn, varmende som omsorg, blidt, fast, trøstende, lindrende, helende og kurerende. Det skrig berøringen udløste havde nær fået hende til at afbryde behandlingen. Indtil hun blev klar over at brølet var et forløsningens brøl”. Lige inden behandlingen har Berit indset at patienten er hendes bror.

Man ved ikke helt om man skal grine eller græde, og det er et godt eksempel på den måde Madsen hele tiden lader en tvetydighed svæve over sin tekst.

Til nye læsere af Madsen kan både roman og novellerne anbefales. Det kan måske være en god strategi at starte med novellerne og derefter kaste sig over den vildtvoksende roman.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter