0 kommentarer

Hvordan lille muldvarp gjorde mus rask igen af Hana Doskocilová

af d. 22. september 2012
Info
 
Sideantal

86

Udgivet

2012

ISBN

978-87-400-0695-7

Originaltitel

Jak krtek uzdravil mysku

 

Mus er Lille Muldvarps bedste ven, men en dag da han kalder på hende, kommer der ingen svar fra musehullet. Mus er blevet syg. Straks løber Lille Muldvarp efter hjælp, hos skovens klogeste dyr, Ugle.

“Ugle undersøger Mus og lytter til hendes lunger. Så kigger hun længe i sin kloge bog og siger: “Det eneste, der kan helbrede Mus, er blomsten, der hedder MATRICARIA CHAMOMILLA.” Så lukker hun bogen og flyver afsted.” side 11

Ak, stakkels Lille Muldvarp, han vil så gerne hjælpe sin ven, og nu skal han finde en plante, han end ikke ved, hvordan ser ud. Det er den eneste måde, hvorpå hun kan blive rask. Lille Muldvarp gennemsøger skoven, engen og floden, men dyrene der lever der, siger at han leder forgæves. Planten må findes langt væk, da de end ikke har hørt om den.

Lille Muldvarp tager først toget til Holland, men planterne dér hedder tulipaner. I havet svømmer han på ryggen af en fisk, men de bliver ædt af en haj. Til alt held bliver hajen fanget ved Afrika og Lille Muldvarp slipper ud af dens mave. Han finder en fin blomst, en søanemone, som viser sig end ikke at være en plante, men et dyr. Ombord på en kamel går rejsen nu videre, han kommer i klammeri med en løve og reddes af en giraf. Finder en rød blomst, som gør ham helt rundtosset, men heller ikke denne er den rette plante. Lille Muldvarp tænker på sin ven, der ligger meget syg derhjemme.

Efter mødet med en kødædende plante slipper Lille Muldvarp heldigvis væk fra junglen, og han flyver væk i en luftballon. Han falder i søvn og styrter ned i Australien, derfra med færgehval til Nordpolen, hvor blomsterne desværre er af is. Herfra på isflage til Amerika, men ingen steder er planten at finde.

Lille Muldvarp rejser hjem og lander til alt held i Ugles træ. Fortvivlet fortæller han om sin resultatløse rejse og planten der tilsyneladende slet ikke findes. Ugle peger på noget bag Lille Muldvarp og dér står planten, en kamilleblomst, hvis latinske navn er MATRICARIA CHAMOMILLA. Muldvarp bliver meget forvirret og samtidig meget glad. Han skynder sig at plukke blomsterne og laver te til sin syge ven, der snart er rask igen og klar til at lege.

Hyggelig historie som samtidig er spændende, for lykkes det mon for Lille Muldvarp at redde sin lille ven? Det er i sandhed et kapløb med tiden. Fantastisk at komme hele jorden rundt, og se de forskellige verdensdeles specielle dyr og planter. Børnene vil elske at høre om de farefulde oplevelser vores helt bliver udsat for.
Illustrationerne er stadig lige så pragtfulde som i de andre bøger. Masser af detaljerige og farvestrålende billeder. Fantastisk.

Lille Muldvarp kom til verden for over 50 siden og mange voksne vil derfor elske gensynet med den tjekkiske figur, som er kendt både fra bøger og tegnefilm. Illustratoren Tjekkiske Zdenek Miller døde i december 2011 i en alder af 90 år.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter