0 kommentarer

Hvor intet bryder vinden af Leonora Christina Skov

af d. 5. maj 2015
Info
 
Sideantal

272

Udgivet

2015

ISBN

978-87-400-1294-1

 

I Agatha Christies pragtfulde krimi “Ten Little Niggers” fra 1939 inviteres 10 mennesker ud på en øde ø og myrdes én for én.

I sin nye roman, “Hvor intet bryder vinden” lader Leonora Christina Skov syv kunstnere og forskere sejle ud på en øde ø og tager livet af dem efter tur. Men her stopper lighederne med det engelske forlæg. Skovs prosa er som at overvære Prinsesse Toben udsat for skovl og lægtehammer.

De syv hovedpersoner har alle modtaget et fornemt brev med tilbud om en måneds arbejdsophold på Stormø, alt betalt. Begrundelsen er, at de hver især har leveret betydelige resultater til glæde for Danmark.

Allerede mens de venter på båden, aner den erfarne rejseskribent Robin Lee, at der er ugler i mosen, men hun undertrykker den insisterende indre stemme. Fatalt.

På den lille ø indkvarteres de syv i et sært glashus uden internet eller telefoni. De er fuldkommen isolerede. Morgenen efter ankomsten finder forfatterspiren Sofie en løkke hængende fra loftet. Nedenunder står en stol. Nogen må vide, at denne selvmordsmetode har en særlig betydning for hende. En deltager beder straks om at blive sejlet tilbage, men ignoreres af opsynsmanden, hr. Winter (og af forfatteren, der ikke forfølger emnet før langt senere).

Snart begynder flere af deltagerne at drømme de samme drømme om levende begravelser. Og så forsvinder den første. Panikken breder sig. Hvad er det for en hemmelighed, de har til fælles, og ingen vil tale om?

Leonora Christina Skov holder spændingen til det sidste, men hun har mere på hjerte. Tyngden i bogen ligger ikke i mordene, men i de konstante gæsteoptrædener i hver af deltagernes hoveder. Og det er ikke rare ting, de tænker om sig selv eller deres bofæller. Ej heller er det rare ting, der kommer ud af munden på dem under de pinagtige fællesmåltider.

De syv hovedpersoner er nemlig ret usympatiske. Som altid hos Skov er mændene de værste. Én forlader uden betænkning sin døende kone. En anden skrider med et skuldertræk fra sin kæreste, der måske er nødt til at få en abort. Mænd er som bekendt primater, der kun tænker på at voldkneppe langt yngre piger.

Også kvinderne er temmelig karikerede. Én er den mest behagesyge husmor/dørmåtte, der endnu er set sort på hvidt. En anden er så gennemført ubehagelig, at det tangerer parodien. Men i grel modsætning til mændenes primitive drifter dagdrømmer flere af kvinderne om blide, lesbiske tête-à-têtes.

En af kvinderne skiller sig ud på en måde, der minder om nogle af Peter Høegs spektakulære heltinder. Greta er duftekspert og har så fintfølende næsebor, at hun kan lugte mændenes frygt, sprut- og pillemisbrug. Betryggende under så prekære omstændigheder.

“Hvor intet bryder vinden” er en moderat spændende krimi og et enøjet indlæg i den evige kønsdebat. Bogen er klart bedre end Skovs forrige roman, “Førsteelskeren”, der floppede fælt.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter