0 kommentarer

Hvor hunden ligger begravet af Lars Kjædegaard

af d. 4. oktober 2017
Info
 
Sideantal

221

Udgivet

1996

ISBN

87-00-553-2454-1

Udgave

1. udgave

 

Makkerparret Anita Hvid & Thor Belling var ikke engang et frækt glimt i forfatterens øjne tilbage i 1996, da han konciperede thrilleren “Hvor hunden ligger begravet”. Og godt det samme. Man ender med at blive helt trist til mode over, at Lars Kjædegaard har låst sig fast i et stramt seriekoncept, for karaktererne er friskere, og handlingen føles mere spontan i denne hurtigt læste pageturner.

Plottet afvikles i helsingoraneren Kjædegaards eget hood; i Kronborgs slagskygge. Der er Brostræde-is, joints og lummer sommer på menuen – og blodspor på tapetet. Undervejs havde jeg nærmest fornemmelsen af at gense “Vil du se min smukke navle” med Søren Kragh-Jakobsens inciterende lydspor. Åh, Mona, Mona, Monaaah…

Den smukke, unge pige hedder her Kamilla. Og hun er uforskyldt årsagen til et jalousidrama, der går helt grassat. Hun forlader kæresten, bonghovedet Nikolaj, til fordel for den sortøjede roma, Perusha, og så kan det nok være, begivenhederne tager fart. For Nikolaj har en gøb, en brutal pistol, som han ikke tøver med at bruge til lidt af hvert.

Som i Torben Nielsens “Voldtægt” fra 1977 er den brune fyr hædersmanden, der ugleses på grund af sin hudfarve, mens den hvide halunk sejler i smult vande trods sin dårlige karakter. Denne vinkel er altså set før og er måske ikke Kjædegaards mest originale påfund. Hvornår kommer bogen, hvor nuancerne er lidt mere udflydende og uforudsigelige?

Men pyt, der er masser af hygge og drama alliwl. Og generationsopgør. Og kærlighed. Og velbjærget spidsborgerlighed. Og alt muligt andet, som er så typisk nordsjællandsk – og dansk – at man ikke kan andet end at føle sig hjemme i den stråtækte.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter