0 kommentarer

Hvor er min søster? af Sven Nordqvist

af d. 25. marts 2009
Info
 
Sideantal

32

Udgivet

2007

ISBN

978-87-626-0860-3

Originaltitel

Var är min syster

 

Lillebror og bedstefar tager ud for at lede efter den forsvundne storesøster i denne pragtfulde myldrebog skrevet af Sven Nordqvist, som er blevet meget populær for sine bøger om den gamle mand og hans kat, bedre kendt som Peddersen og Findus. Bagerst i denne billedbog kan man læse om han tanker om tilblivelsen af billedbogen, der allerede tog sin begyndelse 25 år før udgivelsen. Billederne blev skabt allerede dengang, men de blev ikke brugt til noget, da han havde vanskelig ved at sætte ord til. Hans mål med billederne var, at de for sig selv skulle fortælle historien.

Ideen er lykkedes da børn der ikke selv kan læse, kan læse bogen ud fra billederne og få en god oplevelse ud af dette. Her er virkelig tale om nogle utroligt flotte, fantasifulde og detaljerige illustrationer og en rejse gennem dette landskab, vil hver gang man læser bogen, byde på nye detaljer, som man ikke lige opdagede første gang. Det er en stor fornøjelse af lade sig suge ind i bogens univers.

Selve historien kan læses selvstændigt, da den handler om Lillebrors søster der har det med at forsvinde. Hun har masser af steder, hvor hun kan gemme sig, og mens Lillebror og bedstefar leder efter hende, så fortæller Lillebror om, hvordan hans søster er og alt det hun elsker at lave, for netop fordi han kender hende så godt, er det nemmere at forestille sig, hvor hun kan have gemt sig.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter