0 kommentarer

Hvis en morgen en hittevoksen af Marianne Larsen

af d. 3. juli 2010
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

68

Udgivet

2010

ISBN

978-87-21-03563-1

 

Det piner mig lidt at skulle anmelde denne digtsamling. Normalt er jeg stor fan af Marianne Larsen, men netop “Hvis en morgen en hittevoksen” stikker meget ud i forhold til de tidligere digtsamlinger, jeg har læst af hende. På forsiden af bogen står under titlen “parabler”, hvilket hentyder til, at digtene er en form gendigtning, (skæv) spejling eller intertekstuel reference af tidligere “fortællinger”. Mit store problem med hele digtsamlingen er ganske enkelt at det er lidt for uforståeligt (for mig i hvert fald). Fx går jeg ud fra at digtsamlingens titel refererer til Calvinos “Hvis en vinternat en rejsende”. Her kunne digtsamlingens titel måske henvise til idéen om, hvad der ville ske, hvis en voksen digter “blev væk” (som et hittebarn) i fortællingernes univers. Således er der mange små, finurlige parabler, der giver noget mening, men som ikke rigtig bringer “budskabet” tydeligt nok frem. Digtet “En rose er en rose er en rose er en rose” kan vel nærmest ikke referere til andet end Stein, men Larsens digt er simpelthen for tyndt. Det bringer ganske enkelt ikke noget nyt til begrebet og efterlader læseren (mig) med lidt af en nå-følelse.

Digtsamlingen får dog 2 stjerner, da Marianne Larsen stadig skriver smukt, når det lykkes. Fx er digtene “Drøm” og “Munden i skriget” to smukke digte.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter