0 kommentarer

Hvis det er af Helle Helle

af d. 18. juni 2015
Info
 
Sideantal

144

Udgivet

2014

ISBN

978-87-638-3241-0

Originaltitel

Hvis det er

Udgave

1. udgave

 

“Du kan låne mit pandebånd, hvis det er,” siger en af bogens to hovedrolleindehavere på et tidspunkt. Findes der noget mere undseligt, næsten selvudslettende end dette udtryk: – hvis det er. Som om man ikke helt tør være ved sin udstrakte hånd, som om man er ræd for at blive afvist.

Og sådan er hele Helle Helles helle af en miniroman. Fuld af små sproglige finter, der fornøjer læseren og skærper sansen for skjulte betydninger i de tilsyneladende intetsigende vendinger, vi slynger om os med. Det er virtuost set og skrevet.

Roar, 48, computerreparatør fra Hundige er på en hyttetur/seminar med nogle kolleger et udsted tæt på Arden i det mørke Jylland. Han køber sig et par løbesko på tilbud, desværre i forskellig størrelse, smutter en tur i skoven. Og får en kæmpevabel. Og farer vild. Og møder en ti år yngre løbepige, der også er faret vild, men heldigvis ikke er så kejtet, klumset og socialt fobisk som Roar. De finder et såkaldt shelter og er nødt til at overnatte dér sammen i det tiltagende oktobermørke.

Det bliver en lang, forfrossen, rent ud sagt pinefuld nat. Og vi lærer nu kvinden at kende – ikke mindst hører vi om hendes ensomme, utjekkede ungdom i det nordjyske. Hvad hun præcis hedder, får vi aldrig at vide, bortset fra at efternavnet vist rimer på ‘vejmand’.

Man må tro, at de lange afsnit om hendes famlende kærlighedsliv er en slags referat af, hvad hun fortæller sin ufrivillige sovekammerat. Det er rørende fortalt, så ramt på kornet, så ægte dagligdags, at man til tider glemmer, at det bare er en roman, man læser. Alt er så genkendeligt og godt set – helt ned til det irriterende hår, man somme tider får i munden, når man krammer én med stort garn.

“Hvis det er” skaber et beskedent menneskeligt drama ud af et helt banalt uheld, men det fysiske hændelsesforløb er kun den prisme, hvorigennem vi oplever manden og kvinden – og os selv. Deres særheder er vores særheder eller i det mindste vores bekendtes særheder. Helles fornemmelse for sproget og dets muligheder og begrænsninger er som sagt mesterligt.

Det er samtidig forrygende sprog flot gjort at beskrive personerne indefra gennem deres handlinger og replikker i stedet for som normalt at tillægge dem egenskaber udefra. Nye (og de fleste mere prøvede) forfattere kan starte her: Don’t tell us, show us.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter


Vær den første til at skrive en kommentar!
 
Skriv en kommentar »

 

You must log ind for at skrive en kommentar