0 kommentarer

Hvem skal trøste Knytten? af Tove Jansson

af d. 6. juli 2011
Info
 
Sideantal

28

Udgivet

2008

ISBN

978-87-02-06869-6

Originaltitel

Vem ska trösta knyttet?

 

En uforglemmelig børnebog? Så kan jeg ikke lade være: En gang arbejdede jeg i en boghandel. Og enhver rutineret læser, der har prøvet dét kender den isnende frustration, der melder sig, når en forælder spørger efter den nyeste Gossip-girl, foran en hylde der rummer den fuldstændige Harry Potter-serie. Ja, man kan hurtigt blive en opdrager. Ja, man kan hurtig blive en snob, men en af de for nogle år siden populære kanon’er burde sammensættes for, hvad børn må beskæftige sig med i deres tidligste læse/højtlæsnings-år.
Knyttens eventyr er øverst i denne liga for de næsten helt små. Dem, der skal læses højt for. Jeg elsker den så højt, at jeg da jeg for nylig skulle have fat i den som gave, også købte én ekstra til mig selv. Det er ikke nok, at den står i mit barndomshjem.
Knytten er en forskrækket lille fyr i Tove Janssons unikke univers (det med mummierne, men uden mummier). En nat tager verdens uhyggelige lyde tilsyneladende overhånd for ham, og i afmagt forlader han sit lille hus – hvorfor er han ikke helt klar over selv, men vi aner en større, varm, elskelig hånd, der leder ham til hans mission: Den lille Tut, som er bange for Murrens lumske skrig og også er så skrækkeligt ensom. Knytten må samle al sit mandsmod, glemme sin forknytte natur og komme til undsætning.
Akkompagneret af herlige, farvestrålende tegninger, der i fuld udstrækning leverer det, som Jansson mestrer helt unikt godt i forhold til så mange andre børneuniverser – nemlig en underspillet, bizar uhygge, som aldrig bliver for meget, men som vores helt står helt på vores side imod, fortæller hun os historien om Knytten på vers! Herlige, ukomplicerede rim, som bringer festen ind i højtlæsningen. Poesien er simpel, men sine steder så fortryllende, som kun en børnebog kan være det:
“Hvad søren var nu det, der drev forbi?/ En flaskepost med noget indeni!/ Den vuggede imod ham som en lille ensom båd, / og Knytten læste brevet, det var vådt af hav og gråd”
Og:
“Og Knytten var genert, den lille fyr/ Han turde ik’ engang at sige ‘Hej’/ men gemte sig og så den anden vej/ mens fire filifjonker kørte fløjtende forbi, /en hest trak to kareter med en masse humser i”
Og for f. hvor lærer vi meget. Et venlig og gennemført historie til børn i særdeleshed og måske os skandinaver generelt, om at (“Så hvem skal trøste Knytten, hvem skal sige ‘Hør nu hér,/ )du møder ingen venner, hvis du bare sidder dér.”

*
Denne anmeldelse er et bidrag til Bogrummet.dks sommerkonkurrence 2011.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter