0 kommentarer

Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe af Haruki Murakami

af d. 26. november 2009
Info
 
Forlag
Omslag
Sideantal

173

Udgivet

2009

ISBN

978-87-7955-678-2

Originaltitel

Hashiro koto ni tsuite kataru toki ni boku no kataru koto

Udgave

1.udgave

 

Den japanske forfatter Haruki Murakami har skrevet mange dejlige bøger. Han har oversat flere store, amerikanske forfattere til japansk, og undervist på adskillige berømte universiteter – og så elsker han at løbe, sådan i maraton og triatlon liga forstås!
Derfor er det måske naturligt nok, at hans “livslommefilosofi”, handler både om at være løber og forfatter.

Det var faktisk først, da Murakami i sine tidlige 30’ere valgte at lukke sin jazzklub, at han begyndte at løbe dagligt og prioritere sin skrivekunst.

Murakami er en sær snegl, og han ved det godt selv.
Han hader at holde foredrag – i Japan, og han bryder sig ikke om at blive antastet på gaden.
Han har i sit liv valgt at prioritere det lidt abstrakte forhold til sine læsere, på bekostning af mange mere direkte sociale relationer (han er dog gift 🙂 og det har haft sine konsekvenser. Ligeledes har hans behov for ensomhed og selvskabte tomrum også kostet på den sociale konto.

Men han er meget afklaret og tilfreds med sit valg af livsanskuelser, og Murakami bruger meget energi på at styrke og forme sin krop og sit intellekt.

“Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe” er en stilfærdig bog, skrevet af en blufærdig mand. Der er ikke nogen skandaler og eskapader at komme efter her, men derimod nogle kloge tanker; om det at blive ældre, om vigtigheden af at prioritere sin tid og sin energi og om koncentration, udholdenhed og talent som de vigtigste styrker hos en forfatter.

Vi får også en barsk beskrivelse af hans ensomme løbetur fra Athen til Marathon – i den kvælende, græske sommervarme omgivet af tung trafik og roadkill.

Bogen giver et interessant indblik i en af dette århundredes store, internationale forfattere, og de elementer der har formet hans litterære karriere.
Murakami har en interessant tese om, at bortset fra giganter som Dickens, Shakespeare og Balzac må andre forfattere som ham selv ”supplere deres manglende talent så godt de nu kan… …det bliver så måden og den retning, de vælger, der kommer til at give dem deres individualitet og særpræg” s. 84

Murakamis valg er altså at være langdistanceløber, og udforske sine egne grænser og potentialer den vej igennem.
Han morer sig meget over, at især hans japanske publikum ofte spørger ind til, om hans sunde livsstil ikke sætter hans forfatterkarriere i fare. Forfattere skal åbenbart helst – ifølge stereotypen – være usunde og lidt dekadente for at holde deres kreative flamme ved lige.?! Murakami har valgt at bruge energien fra sin egen fysik til at opbygge og styrke sit forfatterskab, netop for at undgå udbrændthed – og tak for det Haruki 🙂

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter