0 kommentarer

Huset vi voksede op i af Lisa Jewell

af d. 13. november 2014
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

377

Udgivet

2014

ISBN

978-87-638-3296-0

Originaltitel

The House We Grew Up In

 

Kære Lisa Jewell

I din fine bog ”Huset vi voksede op i”, følger vi familien Bird med mor Lorelei, far Colin, de to ældste søstre Meg og Beth og de to tvillingedrenge Rory og Rhys. Op igennem børnenes barndom vokser de op i et hjem med meget kærlighed, men jo ældre de bliver, bliver de også mere opmærksom på morens excentriske og omklamrende personlighed, og som er med til at især Meg begynder at trække sig lige så stille væk fra moren, og som er med til at påvirke alle børnene på hver deres måde.

Da der sker en frygtelig tragedie i familien ved den traditionsrige påske, bliver den lille familie for alvor drevet væk fra hinanden, for at de hver især kan kapere den tragedie. Flere år senere, hvor børnene nu selv blevet voksne og selv fået børn, bliver et dødsfald årsagen til at familien igen bliver nødt til at mødes i det hus de voksede op i, og sammen forstå og acceptere hvad der skete den påske der førte til at familien blev fordelt over hele verden.

Din bog er utrolig velskrevet, med et meget interessant og hjerteskærende plot. Du tager nogle emner op, som jeg ellers ikke er stødt på i andre bøger, hvilket jeg især var meget glad for. Derudover var læsningen for mig meget flydende og behageligt, hvilket gjorde jeg nødt at læse din bog, og ikke havde lyst til at lægge den fra mig.
Selve din opbygning af bogen gjorde at læseren springer mellem fortid og nutid, og derfor får vi gradvist at vide hvordan familien faldt fra hinanden, sammenstillet med den viden vi har om at de som sådan ikke har et forhold med hinanden nu. Denne måde at opbygge din bog på var virkelig med til at øge spændingen og ens nygerrighed i forhold til at vide hvad der skete, og hvordan det hele gik så galt.

Din bog er i bund og grund en fortælling om familie, på godt og ondt, i med- og modgang. Selvom det er de færreste familier der er som Bird-familien, og de færreste der har de problemer som Bird-familien står overfor, så er hele temaet om familie noget som alle kan relatere sig til. Jeg følte med alle familiemedlemmerne, selvom de havde deres fejl og mangler, og til tider kunne være dybt forfærdelige, og det betyder i høj grad at du skriver helt fantastisk.

Kærlig hilsen
Louise H.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter