0 kommentarer

Huset ved Themsen af Edgar Wallace

af d. 14. juni 2010
Info
 
Forfatter
Forlag
Omslag
Sideantal

154

Udgivet

1972

ISBN

87-00-52231-7

Originaltitel

The yellow snake

Udgave

3.udgave

 

En finansmand der leder et større foretagende i Kina dør. Hans højre hånd Clifford Lynne er udset som arving til finansdynastiet. Det eneste Lynne skal gøre er at drage til England og gifte sig med en af den afdøde finansmands niecer.
En af den afdødes kinesiske lærlinge har tænkt sig at forpurre ægteskabet og sikre sig aktiemajoriteten i firmaet. Han sender sine lejemordere efter Lynne. Samtidig får han de tre niecers stedfar viklet ind i sit net af intriger for på den måde at ramme pigerne og Lynne.

Jeg skal være ualmindelig kreativ for at finde noget godt at sige om ‘Huset ved Themsen’. Den korte historie er til at overse. Der er nærmest ikke andet en heltens dyst med skurken.
Selve romanen er egentlig ikke dårligt skrevet, tiden er bare rent ualmindeligt langt fra den. Se citatet hvor Lynne har et møde med den udkårne:

‘Han trak hende ind til sig og så på hende med sine smukke grå øjne, og i dem læste hun de ord, han ikke udtalte. Hun begyndte at skælve af en hidtil ukendt lykkefølelse.’

Der er lidt for meget dameblads-naivt fnidder. Helten er helt med store bogstaver og pigerne er fromme lam, der endnu ikke har fundet ud af sammenhængen mellem blomsten og bien.
Der er stadig lidt snert af Wallace humor, men læseren kører bare så hurtigt træt i den undselige handling. Det er jo lige før at skurkene går i sort jakkesæt, helten i hvidt.

Wallace har skrevet romanerne om kommissær Sanders i Afrika. Der er miljøet meget mere barsk, og der er læseren sparet for det naive fnidder. De bøger kan ‘Huset ved Themsen’ slet ikke måle sig med.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter