0 kommentarer

Huset overfor af Naja Marie Aidt

af d. 28. marts 2014
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

46

Udgivet

1996

ISBN

87-00-27858-0

 

Naja Marie Aidt debuterede i 1991 med digtsamlingen ”Så længe jeg er ung”. Siden har hun forfattet både noveller, sange, børnebøger og romaner. Hun er med andre ord, en meget alsidig kunstner. Desuden modtog hun Nordisk råds litteraturpris i 2008.

Digtsamlingen “Huset overfor” viser også at hun er en forfatterinde, med et endog usædvanlig flot sprog. De dramatiske virkemidler som hun ofte benytte sig af, gør at hendes digte til tider er både uforudsigelige og overrumplende. Her er det meget korte digte, som ofte tager deres udspring i hverdagen. Det smukke billedsprog og ikke mindst den legende skrivestil er utrolig interessant.

Der er en egen skønhed og ikke mindst nysgerrighed over flere af bogens digte, der gør dem til endog meget interessant læsning. Bogen består af 30 korte digte. Man kunne godt måske godt have forventet lidt mere, men omvendt er her helt sikkert tale om et lyrisk kvalitetsprodukt.

Der er ikke en finger at sætte på Naja Marie Aidts evner som fortæller. Men man oplever desværre, at selv om sproget er flot og fængslende, så er betragtningerne og fortællingerne i sig selv, måske ikke det mest spændende der er set.

Der er i bogen flere spændende tilløb til noget, der kunne gå hen og blive rigtig spændende. Desværre oplever man blot ikke i denne digtsamling, at talentet foldes helt ud.

På flere måde virker digtene som helhed, en anelse uforløst. Det hænger måske også sammen med, at hvis man kender noget til de værker, som Naja Marie Aidt senere har frembragt, så ved man at evnerne er langt støre, end det som vi ser her. Men bogen er bestemt stadigvæk yderst interessant i sit udtryk.

Nu er “Huset overfor” også fra 1996, og det kan ikke nægtes, at Naja Marie Aidt har udviklet sig meget som forfatter, siden denne digtsamling udkom. Den er dog stadigvæk helt sikkert værd at læse. Hvis man ikke har det helt store kendskab til denne forfatter, så er “Huset overfor” et ganske udmærket sted at starte. Bogen er langt fra et helstøbt værk, men den har sin charme flere steder.

Ikke mindst det flotte og blomstrende sprog, gør det i sig selv værd at læse bogen.

 
Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter