0 kommentarer

Hun og jeg af Pia Møller Nielsen

af d. 31. maj 2015
Info
 
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

108

Udgivet

2015

ISBN

978-87-7973-721-1

 

En moden kvinde ligger på en strand, hvor hun tilsyneladende har tilbragt en hel sommer. Hun nyder naturen og havet. En meget yngre mand fatter interesse i den modne kvinde og stiller hende det ligefremme spørgsmål, om hun vil elske med ham. Kvinden føler sig draget mod den unge mand, og situationen sætter mange poetiske og erotiske tanker i gang hos hende, og hun begynder at reflektere over sit liv. Hun er tidligere blevet svigtet, og er derfor bange for igen at skulle opleve den følelse.

Kvinden bærer i sig en stor skam over, at hun som barn har været udsat for overgreb. Hun har denne store skamfølelse og sætter spørgsmålstegn ved, om en mand kan elske en kvinde, som har været udsat for overgreb. Det er utilgiveligt, hun har et stykke krop, som ikke er hendes eget! Endnu et tab – tabet af en barndomskæreste – en trafikulykke – beskrives i et religiøst tema – hun ser “Gud ind i hans blinde øje”. Også som voksen lider hun tab, bl.a. da forholdet til ægtemanden opløses, og hun oplever på stranden igen en situation, hvor hun bliver forladt. En glad sætning går dog igen, “senere bliver hun glad og i godt humør”.

Alt i alt er bogen meget poetisk og sprogligt på et højt plan. Jeg fornemmer dufte og ser havets og bølgernes brusen gennem forfatterens beskrivelser, og den store bevågenhed overfor naturen gør, at man kan dufte såvel havet som den blomstrende hyld. En rigtig god og tankevækkende lille bog som er hurtigt læst – MEN hvis indhold vokser ved genlæsning!
 
Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter