0 kommentarer

Hullerikkerne fra Syvstammetræet 1: Heltemod og kragelort af Josefine Ottesen

af d. 16. juli 2009
Info
 
Sideantal

118

Udgivet

2008

ISBN

978-87-638-0774-6

 

Hullerikker er væsener på omtrent 7 centimeter i kropshøjde. De lever ofte i ældre træer, i hullerne fra afbrækkede grene. De har kraftige kløer på tæerne, træagtige ører, en usædvanlig god hørelse, men et dårligt nattesyn.

Hullerikken Birk vågner en tidlig morgen og opdager en kæmpeklat (kragelort) lige uden for sin hule. Straks øjner den unge Hullerik en mulighed for at vise hele stammen, hvor modig han er, og det kræver ikke mange anstrengelser at overbevise vennen Ask om, at det er deres store chance. Bevæbnet med tornestave begiver de sig derfor på vej, men de er ikke nået langt inden de har tiltrukket sig opmærksomheden fra Ella, en yngre pige. Trods list slipper de ikke for at tage hende med, godt irriterede over situationen, da hun ikke just passer ind i deres plan. Alle ved at Kragekongens livret er Hullerikker, så det er en farefuld mission de 3 er på. Godt ender det så heller ikke, da Birk og Ask til deres skræk må se sig overvundet, og Ella bliver snuppet af en af kragerne. Da det bliver opdaget bliver de med fynd og klem smidt ud fra deres hjem, med den besked, at de ikke skal vende tilbage, inden de har Ella med sig!

Dette er første bog i serien om “Hullerikkerne fra Syvstammetræet” og det er en hyggelig og sjov historie, som er særdeles velegnet til højtlæsning. Hvis forældrene ikke er så glade for at læse højt, er der en cd med bogen hvor hele historien er indtalt som mp3. Tror børn vil synes det er underholdende at følge de to Hullerikkers oplevelser på deres mission, da de ikke altid er lige heldige, og de kommer med masser af underholdende kommentarer og forbandelser. Samtidig følger man Ellas tid ved kragerne, puha de får også deres sag for.

En helt klart læseværdig bog, som både de små, de lidt større og os barnlige sjæle vil kunne fornøje sig over. Egnet til højtlæsning fra 5 år og selvlæsning fra 9 år.

Du kan læse mere om forfatteren og hendes mange fantastiske bøger på www.josefineottesen.dk.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter