0 kommentarer

Hr. Isakowitz’ skat af Danny Wattin

af d. 30. januar 2015
Info
 
Sideantal

233

Udgivet

2015

ISBN

978-87-400-1743-4

Originaltitel

Herr Iskaowitz skatt

Udgave

1.udgave

 

Der er skrevet mange historier om jødeforfølgelsen og holocaust. Barsk og gribende læsning. Men også vigtig læsning. For hver af de historier og skæbner, der er beskrevet, er der tusinder og atter tusinder historier, der aldrig blev fortalt. Her er endnu en historie – fortalt med et strejf af humor, vemod og stor respekt.

Familien har aldrig talt om “dengang”, det har ligget som en dunkel undergrundsmelodi – men da Danny begynder at slægtsforske dukker uhyggelige historier op om flugt og holocaust.

Side 9: ”Min farfar fortalte næsten ikke noget om sin fortid. Hverken om sin opvækst som jøde i 20’ernes og 30’ernes Tyskland, om sin familie eller om, hvordan han var endt i Sverige. Jeg ved ikke, hvorfor han ikke sagde noget om, hvem han var, eller hvor han kom fra. Måske var han bange for at huske for meget. For bange, det var han, og hans børn vidste bedre end at spørge ham”.

Hans farfar fortæller, at lige inden hans far, Hermann Isakowitz (Dannys oldefar) flygtede fra Polen, gravede han det mest værdifulde, han ejede, ned ved et træ på sin grund. Dannys 7 årige søn synes, det lyder spændende med en sat og et par år senere begiver tre generationer (Danny, hans far og hans nu 9-årige søn) sig mod Marienwerder, hvor farfaderen havde sin herreekvieringsforretning for at finde skatten.

Bogen er bygget op som en vekselvirkning mellem turen til Polen og familiens slægtshistorie.

Kapitel for kapitel afdækkes familiens skæbe og Danny forstår bedre, hvorfor de gamle havde fryseren fuld af mad – og hvorfor de gled af på spørgsmål, der kom for tæt på. Det er med at holde tungen lige i munden, for der er mange særprægede personager i familien.

Turen sydpå er beskrevet med et stort glimt i øjet – for det er ikke altid så let at være tre generationer tæt sammen i en bil i mange timer. Og skatten – den finder de ikke, men de finder noget, der er meget bedre – et minde, der får dem til at huske Hr. Isakowitz’s herreekviperingsforretning.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter