0 kommentarer

Hotel Rudolph af Malene Kirkegaard

af d. 26. september 2011
Info
 
Sideantal

298

Udgivet

2011

ISBN

978-87-638-1429-4

 

”Hotel Rudolph” er Malene Kirkegaards debutroman (har tidligere skrevet radiodramatik og børnebøger). Malene Kirkegaard er født i 1965, uddannet filminstruktør, hvilket gør, at bogen på en måde fremstår som en slags filmmanuskript med mange passager som danner billeder på nethinden. Spændende og inspirerende måde at skrive bøger på. Hvad bliver mon næste plot?

Bogen er en psykologisk thriller om Anna, der sammen med sin søn Lui er på flugt fra sin sadistiske og psykopatiske mand. Anna havner – måske ved et tilfælde – i Korsør, hvor hendes mor ligger begravet. Hun har ikke tidligere besøgt gravstedet, og da Anna begynder at udforske sagen omkring moderens død mange år tidligere, bliver hun vidne til mange besynderlige oplevelser. Anna indlogerer sig på Hotel Rudolph – et “thriller-værdigt” hotel – hvor naboen er en campingplads med fastboere, som kommer til at spille en stor rolle for Annas ophold og søgen efter facts omkring moderens død.

Anna er professionel tegner og tegner bl.a. tegneseriefiguren “Modesty Blaise”, med hvem hun i mange situationer identificerer sig i sit eget univers – hvordan ville Modesty Blaise reagere i den givne situation, og hvordan ville hun tackle situationen? Spændende input i romanen.

Romanen er fuld af “billeder”, man ser for sig, hvordan Anna kæmper med sit liv og for sin søn – mod den voldelige og jaloux ægtemand, man ser hvordan hun lidt efter lidt frigør sig og formål at kæmpe kampen. Måske er den heltestatus Anna udstyres med lidt for optimistisk. Formår hun virkelig at slippe godt fra det fangenskab som manden får hende indsat i efter at have gjort hende ukampdygtig med en sprøjte? – Nå, bogen er godt skrevet og spændende. Jeg læste den i et hug, og den må absolut karakteriseres som god ferielæsning eller læsning til en kold efterårsdag/aften. God læselyst!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter