0 kommentarer

Hotel Problemski af Dimitri Verhulst

af d. 14. marts 2008
Info
 
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

153

Udgivet

2004

ISBN

87-91318-13-0

Originaltitel

Problemski Hotel

Udgave

1.udgave

 

“Hvis man er heldig i Bruxelles, får man femten minutter til at forklare, hvorfor man blev pisket i sit hjemland, hvorfor de brændte éns hus af og voldtog éns døtre, hvorfor man fik besøg af uindbudte røvere og voldsmænd, hvorfor de torturerede éns mor for øjnene af én og smed éns fars indvolde for hundende.”
(fra bogens bagside).

Et asylcenter i Belgien. Flygtninge fra hele verden er samlet her, de håber på et bedre liv og på, at den belgiske regering vil give dem asyl, så de kan lægge deres miserable fortid bag sig.

Romanens fortæller er Bipul Masli, der har arbejdet som fotograf i sit hjemland, nu er han reduceret til et menneske, der er ildeset i det belgiske samfund, og som forsøger at bibeholde bare en smule af sin menneskelige værdighed og værdi.

I bogen stifter vi bekendtskab med Bipul Masli og de øvrige asylansøgere, vi hører om deres fortid, deres grunde til at flygte fra hjemlandet – og ikke mindst får vi åbnet øjnene for den groteske behandling mange asylansøgere udsættes for, når de ankommer til et nyt land. Uvisheden, de nedladende kommentarer og fortvivlelsen hos de, der gang på gang får afslag – forfatteren pakker ikke tingene ind i vat for at skåne læseren i sit forsøg på at ruske op i de forkælede europæere.

Som der står på bogens bagside, så er sproget i bogen ikke politisk korrekt – det er provokerende, og hvis man lider af sarte nerver, så skal man nok holde sig langt borte fra denne bog. Bogen er provokerende, men netop derfor formår bogen at ruske op i os forkælede pattebørn, der aldrig er helt tilfredse med, hvordan vi har det.

“Hotel Problemski” er rystende, men den fanger læseren fra start til slut, og Dimitri Verhulst formår at komme ind under huden på sine personer. Det er en ærlig bog, der er overbevisende, medrivende – og den er faktisk ikke til at leve foruden. Jeg kan ikke andet end at give bogen sine fuldt fortjente fem stjerner – og så må jeg anbefale bogen på det allervarmeste.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter