0 kommentarer

Horn af Joe Hill

af d. 29. juni 2011
Info
 
Sideantal

407

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7108-011-7

Originaltitel

Horns

 

Forestil dig at du en morgen vågner og opdager at der er ved at gro horn ud af panden på dig uden at du har den ringeste anelse om hvordan det er der sker…. sådan starter Ignatius Martin Perrish’s morgen en dag efter en gevaldig druktur.

Er det djævlens værk, har Gud slået hånden af ham….. panikken breder sig hos Ig og da han samtidig opdager, at han kan få folk til at fortælle sig deres inderste tanker og at berøring får ham til at mærke deres dybeste hemmeligheder, ryger den sidste rest af troen på det gode i mennesket.
Intet er dog så galt at det ikke er godt for noget, de nye evner bliver nu Ig’s våben i jagten på den morder, der dræbte hans kæreste.

Horn er Joe Hill’s anden roman og det er ikke uden grund, at den er røget direkte ind på top 10-bestsellerlisten i The New York Times. En velskrevet, let læselig bog, som er svær at lægge fra sig igen. Bogen er bygget op om fem hovedafsnit, hvor vi bevæger os frem og tilbage i tiden på en sådan måde så personbeskrivelserne kommer til at stå meget skarpt. En “djævelsk” god bog 😉

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter