0 kommentarer

Honeymoon i Paris af Jojo Moyes

af d. 28. oktober 2014
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

118

Udgivet

2014

ISBN

978-87-638-3669-2

Originaltitel

Honeymoon in Paris

 

Med “Honeymoon i Paris” har Jojo Moyes begået en lille lækker historie om 2 kvinder, der lige er blevet gift. I 1998 har Liv giftet sig med sin drømmemand, dog har de kun kendt hinanden i ca. 3 måneder. Og som bryllupsrejsen skrider frem, indser Liv, at det hele måske gik lidt for stærkt. Manden har mere travlt med at indgå nye forretningsaftaler end at nyde sin unge brud, og Liv føler sig meget overset. I 1912 er Sophie blevet gift med kunstneren Edouard. Her er masser af kærlighed selvom pengene er små, og pludselig begynder der at dukke piger op fra Edouards fortid. Og det huer bestemt ikke Sophie. Ægteskabets første krise er på vej, og Sophie finder frem til sandheden på en ganske alternativ måde.

“Honeymoon i Paris” er kun på 118 sider. Og ikke nok med det, så er bogens fysiske format også en halv gang mindre end normale bøger. Moyes formår dog uden problemer at skabe en god stemning, og der er ingen tvivl om, at der må være en form for forbindelse mellem de 2 kvinder, på trods af tidsforskellen. Vi får dog ikke noget svar herpå, men må pænt vente til Jojo Moyes næste roman udkommer i 2015 “Hende du forlod”. “Honeymoon i Paris” kan vist bedst betegnes som en teaser til den rigtige roman, hvor vi får mere at vide om Liv og Sophie. Ideen er såmænd meget god, men man føler sig alligevel lidt skuffet efter endt læsning, da man ikke får særlig meget at vide om personerne. Men trods alt nok til at være tilpas nysgerrig til at se frem mod den “egentlige bog”. Men Moyes er en rigtig god forfatter med en masse at fortælle, så man er ikke i tvivl om, at der venter en skøn læseoplevelse.

Det bliver til 3 stjerner for denne bog, med formodningen om, at næste bog ligger en tand højere.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter