0 kommentarer

Honeymoon i Paris af Jojo Moyes

af d. 9. marts 2015
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

118

Udgivet

2014

ISBN

978-87-638-3669-2

Originaltitel

Honeymoon in Paris

 

Historien om Liv og Sophie var som sådan ikke sindsoprivende spændende eller livsændrende, men der var alligevel noget utroligt virkeligt og følsomt over begge karakterer. Det er en sådan bog man bare kunne hygge på sofaen med en søndag eftermiddag, og fortabe sig i fornemmelsen af at være i Paris. Jeg havde en smule ondt af Liv og brød mig ikke synderligt om hendes mand David, mens jeg syntes Sophie overreagerede måske bare lige en smule og syntes hendes mand Edouard bare var vanvittig sød. Begge par lever i nyforelskelsen og nyligt gift rusen, og det er tydeligt at denne rus er vidt forskellige blandt alle 4 personer. Det var lige præcis det jeg syntes var godt ved denne historie, for jo det er jo lidt af en kliché historie med kærlighed og par på den måde, men den tvivl og usikkerhed der næsten var udtrykt på hver side ved dette nye ægteskab syntes jeg var rigtig spændende at læse.

Måden de hver især håndterer det på gjorde bare hele scenariet interessant at læse, for jeg kunne se usikkerheden afspejlet i alle 4 karakterer på hver deres måde, og det syntes jeg var med til at gøre dem til virkelige personer, alt taget i betragtning. Derfor glæder jeg mig også endnu mere til at The Girl You Left Behind som forsætter de 2 kvinders historie adskilt i tid. Den har nemlig også stået og luret lidt på mig fra bogreolen af, og nu har jeg et godt afsæt til at gå i gang med den.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter