0 kommentarer

Holly af Truman Capote

af d. 13. maj 2014
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

178

Udgivet

1987

ISBN

87-00-11214-3

Originaltitel

Breakfast at Tiffany's

Udgave

3.udgave

 

For en gangs skyld så jeg filmen flere år før jeg læste bogen og det skulle jeg aldrig have gjort. Dette er mit første møde med Capote’s forfatterskab og det bliver bestemt ikke det sidste. Bogen her indeholder ikke kun historien om pigen Holly, men også historier om Ottilie, Mr. Schaeffer og en dreng, hvis tilnavn er Buddy. Historien om Holly fylder flest sider og slet ikke nok sider hvis det stod til mig. Som karakter i en bog er Holly nærmest ubeskrivelig – fortælleren er hendes ven og kender hende ikke engang så godt som han ville ønske og det er der ingen som gør. For hvem er pigen Holly? Er hun blot en skuespillerinde som hyres til at besøge en fange i det berygtede Sing Sing eller ved hun faktisk godt hvordan hele sagen med fangen hører sammen? En af de bedste ting ved denne bog er beskrivelserne:

“I’d been living in the house about a week when I noticed that the mailbox belonging to Apt. 2 had a name-slot fitted with a curious card. Printed, rather Cartier-formal, it read: Miss Holiday Golightly; and, underneath, in the corner, Traveling. It nagged me like a tune: Miss Holiday Golightly, Traveling.”

Fortællingen om Ottilie er den næste i Capote’s række i denne samling. Her ser vi en pige, som lever på Champs Elysées, indtil hun møder manden i sit liv – Royal Bonaparte, som tilbyder hende alt hvad hun længtes efter. Men ikke alt er som det ser ud til og hendes svigermor er mere arbejde end huset selv for den stakkels Ottilie.

Den næste fortælling finder sted i et fængsel, hvor stakkels Mr. Schaeffer fik en god ven lidt for hurtigt i den unge Tico Feo, og ikke alt er som det umiddelbart ser ud. Fortællingen, hvis titel er “A Diamond Guitar” på engelsk, lærte mig endnu en gang lektien om at hvis det er for godt til at være sandt, så er det det sikkert også. Capote’s sidste fortælling i denne samling omhandler drengen Buddy, hvis bedste ven er en kvinde i hans familie, som selv er i 60erne. De skal bage frugtkager sammen i tiden op til jul og Buddy tager os som læser med ud på deres eventyr, når de skal finde deres ingredienser. Alt i alt kan denne bog blive betragtet som uhyre velskrevet og jeg vil anbefale den til enhver, som kan lide simple, men fantastiske beskrivelser af miljøerne omkring karaktererne i alle fire fortællinger.

Jeg har læst denne på engelsk, men den danske titel er “Holly”, udgivet på Gyldendal sidst i 1987.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter