0 kommentarer

Hør min hvisken af Mary Jane Clark

af d. 28. april 2008
Info
 
Forlag
Omslag
Sideantal

201

Udgivet

2002

ISBN

87-15-10405-2

Originaltitel

Let me whisper in your ear

Udgave

1.udgave

 

Hovedpersonen i “Hør min hvisken” er Laura Walsh, hun skriver nekrologer for KEY News, som er en del af KEY Television Network. Laura har ambitioner om at blive producer på programmet Hourglass. Pludselig findes liget af en dreng, som forsvandt efter at have kørt i rutschebane i Palisades forlystelsespark for ca. 30 år siden. Parken blev lukket kort efter. Laura sætter sig for at lave et program om forlystelsesparken, hvor hendes far arbejdede som fører af netop den rutschebane, hvor drengen Tommy forsvandt. I bogen følger man Lauras jagt på sandheden om hvad der virkelig skete dengang, og pludselig sker der flere mord i hendes omgangskreds. Mange spørgsmål melder sig, kender faderen Emmet noget til hvad der skete? Har mordene noget at gøre med Lauras efterforskning? Er Laura pludselig i fare?

Det er kun kort tid siden jeg læste en anden bog af samme forfatter, nemlig “Hvad ingen ved”, så det var med nogen skuffelse, at denne ikke levede op til samme kvalitet. “Hør min hvisken” er delt op i mange korte kapitler, hvor man springer fra at følge en person til en anden ved næsten hvert kapitel. Handlingen kommer dermed til at virke lidt rodet og jeg nåede aldrig at leve mig ind i bogens handling, da det virkede som uvelkomne afbrud i læsningen. Handlingen virker også lidt søgt, og der var lige vel mange mærkelige sammentræf og intriger til at den på nogen måde virkede realistisk. Bogen får 2 stjerner, for den fangede trods alt nok til at jeg læste den færdig.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter