0 kommentarer

Historikeren af Elizabeth Kostova

af d. 6. september 2012
Info
 
Sideantal

704

Udgivet

2005

ISBN

87-11-29029-3

Originaltitel

The Historian

 

Elizabeth Kostovas roman ”Historikeren” bringer læseren med til Østeuropa i jagten på en af Europas mest bloddryppende figurer, Dracula, middelalderfyrsten, som udødeliggjordes med Bram Stokers roman fra 1897. Grundlaget for en spændende og dragende historie hensat til det mørke Østeuropa, med et bloddryppende uhyre lurende i baggrunden, er bestemt til stede. Men spændingen forløses aldrig.

Det starter med, at den amerikanske historiestuderende Paul i midten af 1950’erne finder en mystisk bog, hvis midtersider er prydet med en tegning af en drage. Hans vejleder, professor Rossi, modtog mange år tidligere en lignende bog, og advarer Paul om bogens farlige sandhed om fyrst Dracula. Professoren forsvinder pludselig, og Paul indleder en jagt på ham ledsaget af den gådefulde Helen, der påstår, at professor Rossi er hendes far.

Fint nok, men herudover følger vi også professor Rossis efterforskning i 1930, samt den eftersøgning, som Pauls teenagedatter begiver sig ud på i begyndelsen af 1970’erne, da også faderen forsvinder. Netop handlingens konstante spring mellem tid og hovedpersoner afbryder på irriterende vis fortællingens naturlige forløb og virker forvirrende. Og at meget af handlingen i øvrigt udspiller som en meget omstændelig søgen efter tråde i diverse arkiver og biblioteker betyder desværre, at handlingen bliver lige så støvet og stillestående som arkiver og biblioteker, når de er værst, kan virke.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter