0 kommentarer

Historier fra det vilde vesten af Serpieri

af d. 25. april 2020
Info
 
Sideantal

68

Udgivet

2020

ISBN

978-87-93952-06-5

Originaltitel

L'Uomo che non aveva i pollici ; L'Indiana bianca - oversat af Lea Mejdahl Christiansen

Udgave

2. udgave

 

Historier fra det vilde vesten af Serpieri var noget af det første forlaget E-voke udgav. Først i en nu udsolgt nummereret hardback udgave, og for nylig i anden udgave i softcover. Jeg var fristet til at købe den første udgave, men kunne på forlagets side se en forsmag, hvor der var nøgne kvinder sammen med cowboys, og når jeg nu er vokset op med John Wayne, Blueberry og Red Kelly, så hører sådan noget altså ikke hjemme i en western! Der gik også 23 albums inden vi så Chihuahua Pearls bare bryster!! Men ak, fristen blev for stor, og nu er jeg den glade ejer af et virkelig flot værk, og kan kun ærgre mig over, at jeg ikke har den nummererede udgave.

For Serpieri tegner virkelig godt, og de to historier er meget anderledes western, end jeg lige er vant til. Den første er i farver, og handler om en kvinde, der frivilligt gifter sig med en indianer, for at slippe væk fra sin hårde hverdag i familien, der er en del af den religiøse Simonit-sekt. Men livet blev ikke lettere af skiftet, og hun må forlade stammen med sine adoptivforældre.

Historien er på samme tid både barsk og melankolsk fortalt, med kvindens tanker som det dominerende. Man kommer let til at føle, at der gemmer sig en meget større historie, der kunne være blevet til et helt album, og slutningen kalder også på mere, men den relativt korte historie er effektfuld og bliver svær at glemme.

Den hvide indianer er i sort-hvid og handler om en familie, der bliver ramt af tragedien, da datteren bliver bortført af indianerne. Hendes halvbror bliver også bortført, men det lykkes ham at flygte, og mange år senere får han opsporet stammen, og drager med faderen ud for at finde søsteren.

Det kan lyde som en historie, man har set mange gange før, men ikke på denne måde. Den er fuld af had og vanvid, også af den religiøse art, og er mindst ligeså skånselsløs og barsk som Manden uden tommelfingre.

Det er to rigtig fine historier, og som helhed er det et totalt fedt album. Serpieri tegner eventyrligt smukt i en flot skraverende stil. Farverne i første historie bliver brugt super effektfuldt, bl.a. med spøgelsesagtige grønne farver, for at se tilbage i tiden. Alligevel er der noget meget mere dragende i den sort/hvide stil, hvor skraveringerne bliver tydeligere, og tegningerne får et helt andet råt og autentisk udtryk.

Historierne er fra henholdsvis 1979 og 1983 og er altså af ældre dato, men hvor er det godt fundet af E-voke. Jeg er vild med den flashbackfyldte fortællerstil og den dystre og håbløse stemning. Ser ud til, at Raffaele Ambrosio er inde over som forfatter på første historie, men ikke på den sidste.

Og nøgenheden? Jeg overlevede, og my goodness hvor er det smukt!

Lån tegneserien på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter