0 kommentarer

Historien om hønsepigen af Bent Haller

af d. 29. september 2007
Info
 
Forfatter
Genre
Sideantal

150

Udgivet

2005

ISBN

87-638-0175-2

 

Dette er eventyret om hønsepigen som voksede op i et hønsehus, fordi hendes meget unge mor ikke havde tid til at tage sig af hende. Moren havde hørt, at børn havde godt af at vokse op med dyr, og hun mente, at voksne høns ligeså godt kunne passe et menneskebarn som små kyllinger. Altså anbragte hun sin lille datter i hønsehuset, inden hun kørte på arbejde, og hentede hende ind igen, når hun vendte hjem. Sådan blev det ved, indtil den dag hvor moren glemmer at hente sin datter! Hun opdager det er gået ganske fint, og lader efterhånden pigen overnatte derude oftere og oftere, indtil pigen til sidst bare bor i hønsehuset.

Jeg er meget i tvivl om hvad jeg egentlig synes om bogen, for det er en spændende tanke, hvordan man som menneske ville forme sig, hvis man voksede op i et hønsehus. Godt nok langt ude, men stadig medrivende at læse om hvordan den lille pige identificerer sig med hønsene og des mere selvbevidst hun bliver, må affinde sig med at hun er anderledes end sine fjerede venner. Hun har svært ved at sidde på pinden som dem og komme udenfor kan hun heller ikke, da hun er for stor til at komme gennem hullet, men skønt diverse forskelligheder er hun en del af fællesskabet og fungerer sammen med dem. Jo ældre hun bliver, des større bliver hendes længsel imidlertid efter at se verden udenfor, og en dag stikker hun af. Men hvordan skal hun klare sig i en stor og fremmed verden?

Efter hønsepigen er flygtet fra hønsehuset møder hun en mand som ikke vil hende noget godt, indtil dette punkt har jeg egentlig syntes godt om bogen, men her knækker filmen for mit vedkommende. Fra at være lidt eventyragtig synes jeg bogen bliver både makaber og ulækker som handlingen skrider frem, og det ødelægger meget for mig. Som selvlæsning vil jeg ikke umiddelbart anbefale bogen, da der er mange forskellige temaer i bogen som børn vil have svært at gennemskue på egen hånd.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter