0 kommentarer

Himmerige og helvede af Jón Kalman Stefánsson

af d. 28. juli 2015
Info
 
Sideantal

208

Udgivet

2010

ISBN

978-87-92439-53-6

Originaltitel

Himnaríkí og helviti

Udgave

2. udgave

 

“Når vinden har lagt sig og vi atter kan gå ud uden at dø, er gaderne dækket af tang, som om havet har nyst ud over os.”

Barsk realisme iblandet sart poesi og en knivspids ramsaltet humor. Sådan er Jón Kalman Stefánsson prosa. Hver sætning er så intens ladet med tankegods, at man bliver helt svimmel. En forholdsvis tynd bog føles som en lang rejse ind i eventyrlige universer. Det er en eminent og helt særegen skrivestil, denne tænksomme ætling til de gamle sagaskrivere holder sig. Kun for feinsmeckere, forbudt for mainstreamlæsere.

Handlingen i “Himmerige og helvede” er enkel. Engang i starten af 1900-tallet, sidst i marts måned, stævner seks barske islændinge, heriblandt Bardur og drengen (fortællerstemmen), ud i deres åredrevne fiskerjolle for at fange en skudefuld torsk.

Fiskere levede et nøjsomt liv, kunne sagtens klare sig ti-tolv timer uden vådt eller tørt, blot de var varme ude på det isnende hav. Uld og skindanorakker udgjorde forskellen mellem liv og død, himmerige og helvede. Men Bardur har netop lånt Miltons “Det tabte paradis” og har kun tankerne på nogle vers, han vil citere for drengen, på den lange, farefulde færd. Han glemmer sin skindanorak, opdager det først timer senere under en forfærdelig snestorm, og fryser langsomt ihjel.

Drengen, der ligeledes elsker bøger, er utrøstelig over tabet af sin eneste ven. Da de når velbeholdent i land, forlader han straks sine fæller, sulten og udmattet, for at begive sig mod Staden og aflevere den fatale bog til ejermanden, en blind kaptajn. Undervejs gennem den hylende snestorm på den islandske højslette er han tæt på at bukke under for vejrliget og sin egen manglende lyst til at leve videre.

Han når akkurat frem, men falder bevidstløs sammen i en mystisk, velhavende kvindes hus. Og nu starter et nyt liv, som du, kære læser, skal have til gode at erfare mere om.

Stefánsson er et must for den kræsne bogorm. De indlevede beskrivelser af hårdt vejr og levet liv, de underfundige refleksioner over menneskelig dårskab og det modsatte – alt sammen er så besnærende rigtigt og godt. Som nu denne karakteristik af det islandske forårs første måned:

“April kommer til os med førstehjælpskassen og prøver at helbrede vinterens sår.”

Lån bogen på Biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter