0 kommentarer

Himlen over min fars tag af Zeinab Mosawi

Info
 
Sideantal

282

Udgivet

2018

ISBN

978-87-7180-351-8

Udgave

3. udgave

 

Zeinab bor i Allerød sammen med sin bror, mor og far. I lang tid er alt fint, men da Zeinab gradvist bliver mere og mere selvstændig finder især hendes far det vanskeligt at acceptere hendes stadig mere danske fremtoning. Han ønsker at datteren skal gå med tørklæde, at hun ikke skal med til klassearrangementer, og især at hun ikke skal hænge ud med danske drenge. Zeinab er dog ikke lige sådan at kontrollere og i desperation over datterens væremåde og familie og venners slet skjulte misbilligelse tyr familien til drastiske metoder. Efter en ferie hos farens familie i Syrien efterlades Zeinab der, tilsyneladende er der problemer med hendes pas og indrejsevisum til Danmark. I lang tid bor hun hos farens familie med efter et opgør med dem sendes hun til morens familie et andet sted i Syrien. Hos mormoren og morfaren får Zeinab en mere tålelig hverdag, men hun længes selvfølgelig stadig hjem til Danmark, veninderne og familien. En kusine lader hende i smug bruge familiens computer og under dække af at skulle tale med en veninde i Danmark låner Zeinab også en telefon og har held af at komme i kontakt med den danske ambassade i Syrien. Efter over fem måneder i Syrien kan hun endelig komme hjem.

Her venter familien dog ikke med åbne arme, som Zeinab naivt havde forestillet sig. Efter et kort ophold på et krisecenter flytter den unge pige hjem, men kan stadig ikke indordne sig tilstrækkeligt til at være ønsket hos familien. Efter en utroligt turbulent tid i Syrien kæmper Zeinab altså stadig med at forene de to kulturer i sig selv.

Zeinabs erindringer om hendes genopdragelsesophold i Syrien og tiden inden det kom så vidt er desværre også fortællingen om kommunale sagsbehandlere der trods flere henvendelser fra den unge pige ikke tog hende tilstrækkeligt seriøst og først trådte til da det var alt for sent.

Himlen over min fars tag  er en velskrevet beretning om og af en ung pige, der kæmper med at finde sin egen identitet og sine egne værdier i sammenstødet imellem to tilsyneladende uforenelige kulturer. Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog og vil kunne læses både at de, der ønsker at få indblik i en enkelt piges fortælling om kultursammenstødet og at de, som mangler rollemodeller og viden om, at de ikke står alene med deres frustrationer over ikke at kunne tilpasse sig deres kulturarv.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter