0 kommentarer

Hilsen fra Båstad af Jenny Fagerlund

af d. 15. september 2019
Info
 
Sideantal

259

Udgivet

209

ISBN

9-788793-834026

Originaltitel

Hälsningar från Båstad - oversat af Rane Rørdam Knudsen

 

Feelgood dameroman i moderne setting i den lette genre med sød men irriterende uselvstændig hovedperson. Til yngre kvinder.

Linda har i flere år arbejdet som succesfuld journalist på et dameblad. Hun har sagt sit job op, fordi hun har landet en fed ny stilling på et stort livsstilsmagasin i London. Desværre går aftalen med den nye arbejdsgiver i vasken, og Linda får ikke lige sagt til sine omgivelser, at hun faktisk ikke har et job alligevel. Lindas kæreste Frank opfører sig helt utroligt sært og opfordrer hende til at blive i løgnen, fordi alt andet vil være for pinligt. Linda ender med at smugle sig selv til Båstad, hvorfra hendes ukendte moster har sendt fødselsdagskort år efter år. Mosteren som man ikke spørger ind til.

Romanen foregår henholdsvis i Båstad og i et nutidigt storbymiljø med fancy fester og liv, hvor det drejer sig om at tage sig godt ud. Derfor er det også helt logisk, at Linda laver fake Instagram opslag om, hvor fedt hun har det i London. Det er sådan set ret moderne – og normalt.

Jeg krummede tæer til de krampede.

Mens Linda er i Båstad, er en stor årlig international tennisturnering i gang. Turneringen beskrives, så man får lyst til straks at tage af sted til Båstad og se tennis. Lindas mor og moster er vokset op i Båstad, men har ikke haft kontakt så længe Linda kan huske. Hvad er det, der ligger gemt i den fortid, ingen vil snakke om?

Jeg kan godt lide at læse det, jeg vil kalde damebladsromaner fra tid til anden. Og Jenny Fagerlund skriver godt for genren. Intet at udsætte der. Problemet er, at jeg finder præmissen for hele historien helt vildt utroværdig. Det kan godt være, jeg bare er for gammel, men jeg æder simpelthen ikke, at en kvinde i 20’erne, der har succes som journalist i et meget ambitiøst miljø, vil sætte sig selv i den position som Linda sætter sig i.

Linda er en pushover. Hun lader sig skubbe rundt af kæresten, af mor og af hvad en ex-kollega / konkurrent måske vil tænke. Hun er så sød, at hun kommer til at opføre sig ukritisk. Heldigvis gør mødet med Båstad, mosteren og en ung ambitiøs tennisspiller hende i stand til at se på sig selv med kritiske øjne og begynde at sætte grænser.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter