0 kommentarer

Hildegard II af Anne Lise Marstrand-Jørgensen

af d. 21. december 2010
Info
 
Sideantal

483

Udgivet

2010

ISBN

978-87-02-10056-3

 

I begyndelsen af året læste jeg med stor fornøjelse Anne Lise Marstrand-Jørgensens ”Hildegard” og det var med store forventninger jeg gik i gang med bind to, om denne fantastiske tyske nonne, Hildegard af Bringen som i den grad stod op mod det der dengang blev forventet af en from kvinde i et kloster.

Hildegard levede til i kloster fra sit 8 år til hun døde i en alder af 81 år. Bind et handlede om hendes opvækst og uddannelse ud i lægekunst, samt hendes tætte bånd til munken Volmer som hjælper med at nedskrive hendes åbenbaringer. Bogen slutter i 1148 hvor hun nu som en ældre kvinde er ansvarlig for en hel kvindefløj i klosteret.

Bind II følger Hildegard fra hun er 49 og til hun dør i 1179. Hildegard får stadig sine åbenbaringer og en af disse er at hun skal grundlægge et kvindekloster. En vision som giver næring til mange indre og ydre kampe. Et mål hun dog til sidst må bøje sig for da det er Guds lys der ønsker det.
Omkostningerne for Hildegard er høje. Modstanden fra abbeden som straffer hende ved at nægte hende at munken Volmer (hendes faste støtte) må følge med. Richardis, den nonne hun er meget forbunden til, tager heller ikke med, dette bringer en meget liden flatterende side af Hildegard frem. Hun udviser en voldsom vrede og manipulation, men må senere erkende at det byggede på et egoistisk ønske og ikke en ydmyg tjenen af Gud
På trods af alle ods lykkes det med hård disciplin at få bygget klosteret i Rupertsberg, også med tiden at få et kloster, der blev anerkendt op i kirkens hierarki.

Fortællingen om Hildegard, er en fortælling om en på alle måder anderledes kvinde som var langt forud for sin tid. En kvinde der både mestrede lægekunsten, var musisk, kreativ, havde visioner langt ud over det almindelige, lidt af en mystiker.

Jeg må sige at læsningen af bind II, var en lige så fremragende oplevelse som forventet. Sproget i bogen er i sig selv en nydelse og samtidig er det befriende at læse en bog som ikke forhaster sig, men lever sig ind under huden.
Så står du og mangler en jule gave til andre – eller dig selv – kan denne varmt anbefales.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter