0 kommentarer

Hieronymus af Marcel Ruijters

af d. 12. maj 2016
Info
 
Sideantal

159

Udgivet

2015

ISBN

978-87-91611-56-8

Originaltitel

Jheronimus

Udgave

1. Udgave

 

Hieronymus Bosch’ malerier har altid interesseret mig. Rædselsscener fra helvede, mærkelige og uhyggelige væsner der får fantasien til at løbe løbsk, er et gennemgående tema i hans værker. Men hvorfra kom al den gru? Det giver den hollandske tegner Marcel Ruijters et bud på i sin tegneserie, ‘Hieronymus’, som han har arbejdet på i fire år.

Vi følger i det meste af historien Hieronymus gennem hjembyen ‘s-Hertogenbosch, fra hvilken han har taget sit efternavn. Han arbejder sammen med sine to brødre i famileatelieret, hvor storebroderen Goessen er den egentlige mester. De har til at starte med ikke den store succes, og Hieronymus må leve af sin kones muligheder for at sælge land. Langsomt går det dog fremad, selvom de bryder med den ene broder, men ligeså stille bliver Hieronymus kendt vidt omkring og får mere arbejde.

Man ved meget lidt om Hieronymus’ liv, så jeg går ud fra, at Ruijters har gættet sig til mange ting. Om det er derfor historien kommer til at virke lidt rodet, ved jeg ikke, men jeg havde lidt svært ved at lade mig fængsle af beretningen. Selvom jeg har læst tegneserien to gange inden for 14 dage bliver den ved med at være lidt for uinteressant. Meget tid går med at følge Hieronymus gennem byen, hvor han finder inspiration mellem befolkningen, på værtshuse og på det lokale sindsygehospital. Det er også lidt svært at følge med i tiden, pludselig er der gået flere år, uden jeg synes man bemærker det i tegningerne. Det er en hel befrielse, da han skriver et brev, hvor han fortæller om, hvad der er hændt i hans liv.

Det er mit første bekendtskab med Marcel Ruijters streg. Han har sin helt egen stil, som man vil kunne genkende i ethvert værk. Han tegner meget flot og storslået med en ret fed pen, især omgivelser, huse og landskaber er virkelig flotte omend der er nogle enkelt eksempler på fejl i proportionerne. Hans måde at tegne mennesker på, tiltaler mig dog ikke. I nærmest karikaturlignende tegninger, bliver de fremstillet med enormt store/lange næser, der får dem til at se groteske ud, og flere gange havde jeg lidt svært ved at kende forskel på forskellige personer. Om det er gjort bevidst som en slags hyldest til Hieronymus’ indimellem groteske skabninger, skal jeg ikke kunne sige, men man sidder tilbage med en fornemmelse af, at have været med i et langt maleri af Bosch, ikke mindst pga. den afsluttende drøm i historien. Om ikke andet, så har det i hvert fald været et flot bud på hvordan det var at leve i middelalderen, side om side med fattigdom, hængninger, tortur, sygdom og død.

Lån tegneserien på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter