0 kommentarer

Hestene i folden af Mary Mackey

af d. 19. april 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

362

Udgivet

1997

ISBN

87-568-1381-3

 

Denne bog finder sted i Europa, som det formentlig så ud for omkring 6.000 år siden. Stederne og byerne, som nævnes, er fiktive, men man ved, at konstruktionen af de nævnte steder engang har eksisteret i det nordøstlige Rumænien og det vestlige Ukraine.

Bogen tager sin begyndelse i Ukraine, 4368 f. Kr., hvor vi møder en flok hansikrigere, der er på jagt efter fem mennesker, som er flygtet fra deres krigeriske stamme – blandt andet Marrah, som er bogens hovedperson. Marrah er en kvinde, som er født og opvokset i et fredeligt sted, hvor Jordgudinden tilbedes, hvilket altså vil sige, at vold og ødelæggelse er modbydelighed for hende. Men omstændighederne lader dog til, at hun selv er nødt til at tage brug af det, og hun får overbevist sit folk om, at det er den eneste måde, hvorpå de kan forsvare sig mod hansikrigerne, så de overlever og dermed kan give deres børn en fredelig fremtid.

Jeg læste Mary Mackeys roman uden stor begejstring, da jeg alt for sjældent blev fænget af den, og den for det meste bare var langtrukken læsning på trods af et handlingspræget plot. Men hvis man har interesse i bøger som denne, såsom historiebøger der foregår i forhistorisk tid, er den værd at give en chance, da man får en fuldendt beskrivelse af stederne, omgivelserne, religionerne samt kulturen blandt de forskellige stammer.

“Hestene i folden” er en fortsættelse til “Det år hestene kom”, så hvis man – som det var tilfældet for undertegnede – først læser toeren, altså “Hestene i folden”, kan den i starten godt virke forvirrende, da man ikke tidligere har stiftet bekendtskab til de personer, der fortælles om og nævnes.

Fortsættelsen til “Hestene i folden” hedder “Forårets bål”.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter