0 kommentarer

Hesteæderne af Thomas Boberg

af d. 5. oktober 2014
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

98

Udgivet

2010

ISBN

978-87-02-09050-5

 

“Flere årsager til alkoholisme
Åbner du lågen for et får,
kommer hele flokken væltende”
(side 50)

Thomas Boberg er en af landets fremmeste forfattere, der har frembragt et utal af digtsamlinger – og i de seneste år også en lille håndfuld rejsebeskrivelser, der er aldeles fremragende.

Efter at have læst digtsamlingen “Hesteæderne” må jeg indrømme, at jeg nok sværmer mere for Boberg’s rejsebeskrivelser end for hans digte. Det kan måske skyldes, at jeg ikke er den store verdensmester udi digte, men “Hesteæderne” var en kende for besynderlig for denne anmelder.

Digtene i “Hesteæderne” handler dybest set om et Danmark i forfald; sygehuse er lukket, folk er egoistiske, der er ikke meget håb at spore, og menneskerne opfører sig som om de vil deres eget fordærv. Det er bestemt ikke munter læsning at give sig i kast med “Hesteæderne”; snarere tværtimod.

“Hesteæderne” var ikke en smuk læseoplevelse for mig. Sprogbruget var for negativt, og der var nogle af digtene, hvor jeg måtte melde hus forbi fordi jeg ganske enkelt ikke forstod hensigten med digtene.

Andre digte i samlingen er til gengæld rigtig fine, men helhedsbilledet er, at “Hesteæderne” er en pessimistisk bog, der er for rodet til denne anmelders smag. Det skal dog ikke nødvendigvis afholde andre anmeldere fra, at kaste sig over digtsamlingen, for Boberg har bestemt talent for at skrive – jeg er blot mere til rejsebeskrivelserne end til digtene.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter