0 kommentarer

Hesteæderne 3: Svanesang af Thomas Boberg

af d. 20. februar 2016
Info
 
Sideantal

88

Udgivet

2015

ISBN

978-87-02-18413-6

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

I 2015 udgav lyrikeren og kosmopolitten Thomas Boberg tredje og foreløbigt sidste bind af ”Hesteæderne”-trilogien, som han fik udgivet første bind af tilbage i 2010.

”Hesteæderne 3: Svanesang” er, ligesom de to øvrige digtsamlinger i serien, en ganske beskeden bog målt på sidetal (88 sider), men indholdsmæssigt er bogen rig og det står klart, at forfatteren har noget på hjerte og at han står som et lysende talent i nyere tids dansk litteratur.

Første spørgsmål der kan melde sig er ”Hvad er en hesteæder”, eller rettere ”Hvem er hesteæderne?”. Jeg kan ikke bryste mig af, at være verdensmester udi fortolkning af digte, men jeg opfattede dog, at en hesteæder minder utroligt meget om en dansker, og at det ikke altid bør være forbundet med stolthed at være hesteæder.

Digtene kredser om temaer som kulturel rodløshed og samfund på vej ned i hængedyndet. Et samfund, det kan være svært at navigere rundt i og især et samfund, hvor man er fortabt, hvis man har mistet stedsansen og dermed evnen til at finde tilbage på rette spor. Man kan sige, at det er en politisk digtsamling, og det er på samme tid både fascinerende og anderledes litteratur man præsenteres for i ”Hesteæderne 3: Svanesang”.

Af årsager, der ikke står klart for mig selv, var det lettere for mig at forholde mig til dette tredje bind i ”Hesteæderne”-trilogien, jeg havde med andre ord lettere ved at forstå, fortolke og forholde mig til digtene i denne digtsamling, og det betyder også, at jeg må tildele lige denne digtsamling flere stjerner end de to tidligere bøger i trilogien.

Jeg tildeler ”Hesteæderne 3: Svanesang” 4 stjerner, det var ganske enkelt en sand fornøjelse at læse digtene, de var relevante, velskrevne og gjorde stort indtryk på mig – jeg ser frem til at læse flere digte fra Bobergs hånd.

”Her til morgen
hængte de tændstiksælgeren
fra Egypten.
Så brændte de kirsebærtræet af
fordi det var hvidt.
En lille blomst flagrede op
som i en fjern drøm
om engdrag
og syngende træer
hvor sigøjnerfuglen
altid fløjter
til tiden”

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter