0 kommentarer

Her i nærheden af Martha Christensen

af d. 22. oktober 2014
Info
 
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

109

Udgivet

2000

ISBN

87-90724-17-8

Originaltitel

Her i nærheden

Udgave

3.udgave

 

Ingen formåede som Martha Christensen at beskrive det stille hverdagsliv så overbevisende og smukt; hun kunne sit håndværk til fingerspidserne. De fleste forbinder hende sikkert med “Dansen med Regitze”, men man bør ikke snyde sig for også at læse “Her i nærheden”, der er fuldt ud på niveau med “Dansen med Regitze”.

Den 20-årige autistiske Brian bor sammen med sin mor, Fru Nielsen, i en lille lejlighed. De har altid boet sammen og moderen har nok overbeskyttet Brian en del gennem opvæksten fordi han ikke er som andre, faktisk har Brian været så overbeskyttet at Fru Nielsen ofte har forbandet jobbet i kiosken langt væk fordi jobbet fratager hende tid, som hun kunne have brugt på Brian.

En dag bliver en ung kvinde slået ihjel i en nærliggende park, og politiet indleder naturligvis en undersøgelse i nærområdet, der har til formål at finde den person, der har slået pigen ihjel.

Alle afhøres, herunder Brian og hans mor, der begge påstår, at de ikke kender noget til sagen. Fru Nielsen har dog en nagende fornemmelse af, at Brian er involveret i mordet. Dette baserer hun på drengens adfærd: han trækker sig ind i sig selv og er ked af det.

Da moderen ikke vil se Brian i fængsel søger hun dels at dække over ham, dels at manipulere ham til at lyve over for politiet om hvor han var da drabet blev begået.

“Her i nærheden” er fortællingen om hverdagslivet for Brian og hans mor, om den fred, der pludselig ødelægges for dem begge.

Martha Christensen var Danmarks fremmeste socialrealistiske forfatter, og med “Her i nærheden” har hun skrevet en sært rørende og overbevisende fortælling om det skrøbelige sind vi mennesker i virkeligheden er udstyret med.

Bogen er skrevet i et nøgternt hverdagssprog, der alligevel ikke kan undgå at røre læseren. Det er en fortælling om kærlighed og om overvindelse af det ubærlige.

“Her i nærheden” er en særdeles overbevisende bog, som vil gribe de fleste læsere, og romanen belønnes derfor med 5 stjerner og en varm anbefaling fra min side.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter