0 kommentarer

Her er vi af Oliver Jeffers

af d. 18. september 2018
Info
 
Sideantal

42

Udgivet

2018

ISBN

9788711699171

Originaltitel

Here we are - Oversat af Camilla Schierbeck

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

En flot billedbog om planeten jorden fortalt til en, der lige er kommet hertil. Umiddelbart kunne man tro, der var lidt ”Den lille prins” over det – men det er ikke tilfældet. Her er ikke noget eventyr og ikke nogen hovedperson. Her kan læseren og den lyttende skabe alle de historier, de vil. Historier, der garanteret skifter fra gang til gang, man hygger sig med bogen.

Bogen er skrevet af Oliver Jeffers som en gave til hans første barn – et forsøg på at fortælle, hvad det er for en planet, som barnet lander på, når det bliver født. En sød tanke – og bogen kan læses for mange aldre, til at starte med som en pegebog (der er meget at pege på), og senere som et afsæt til at forklare livets mange mysterier.

Bogen er skrevet lige ud af landevejen, og det er ikke så let som det lyder. Ikke nogen lange sætninger, men små sætninger, der inviterer til en snak med det barn, man læser bogen for. Citat: ”Vi ved en lille smule om havet, men det taler vi om, når du engang lærer at svømme” og ”Nå, men det er planeten jorden. Pas godt på den, vi har ikke andet”.

Der inviteres til en snak om rummet, om solen, månen og stjernerne og om de mennesker og dyr, der bor på jorden.

Jeg er et sted i livet, hvor der ikke lige er nogen børn at læse for, men det afholder mig ikke fra at synes, det er en fin og hyggelig bog.

Bogen er i et dejligt format, men glittede sider og skønne illustrationer.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter