0 kommentarer

Henrik Ibsen – Mennesket og masken af Ivo de Figueiredo

af d. 11. november 2019
Info
 
Sideantal

736

Udgivet

2019

ISBN

9788763857277

Originaltitel

Henrik Ibsen - Mennesket og masken

 

Troen på individet og det enkelte menneskes frihed må være den norske dramatiker Henrik Ibsens tydeligste signatur. Og det gælder også kvindens ret til at være et selvstændigt individ med frihedslængsel.
Stort set uden om politiske bevægelser fører Ibsen gennem den sidste halvdel af 1800-tallet pennen som sit sværd mod ufrihed. Det ligger ham også stærkt på sinde at gøre den norske kultur mere selvstændig fra den ”fordanskede” kultur.

Den ikoniske indesluttede digter, der kun sent i sin alderdom tog imod et knus fra en ven, er blevet beskrevet og tolket af utallige biografister. Hvor i Ibsens liv stammer alt det særlige, som drev hans forfatterskab frem trods stor modstand både som menneske og digter? Hvordan ramte han den nordiske folkesjæl og erobrede til slut scenerne i resten af verden? Det undersøger biografisten Ivo de Figueiredo i ”Henrik Ibsen – Mennesket og masken”, som er en del af det nordiske samarbejde IBSEN NOR.

Ibsen kommer i apotekerlære i Grimsted godt 15 år gammel. Her arbejder han de næste seks år som lærling om dagen, mens han skriver digte om natten. Grimstad har stor kontakt med Europa pga. skibsfartserhvervet, og kontinentets strømninger når også frem til apotekerlærlingen. Omrejsende danske teaterselskaber besøger byen, og Ibsen inviteres med af byens borgerskab, fra hvis biblioteker han også læser tidens litteratur.

I Christiania kommer Ibsen på gymnasieskole sammen med senere store kulturpersonligheder, bl.a. Bjørnstjerne Bjørnson, som gennem resten af livet er både konkurrent og ven. Bjørnson udfordrer Ibsen på flere måder, bl.a. som mere direkte politisk aktiv.

Ibsen møder Norges store violinist Ole Bull, der vil starte Det Norske Theater i Bergen. Bull ansætter Ibsen i 1851, fordi han ser et talent i ham. Jobbet bestod i at tage sig af sceneinstruktionen. Dette redder i første omgang Ibsen, der er ludfattig. Med sin ansættelse i Bergen kommer Ibsen på en studietur til København og Dresden. I København møder han Heiberg, der er direktør for Det Kongelige Theater der. Teatret var ”gennemsyret af et harmoniserende virkelighedsideal…..man betakkede sig for den ”raa Virkelighed.”” Ibsen møder H.C. Andersen, der tilhørte kritikerne af det danske teater.

Dette er kun starten på biografien, der er en dybdegående og engageret, og til tider poetisk, håndtering af Ibsens liv. Den søger forståelse af den metamorfose, som en ung digterspire gennemgik for at udvikle sig til en af verdens mest kendte dramatikere. Det er samtidigt et levende billede af tidens politiske begivenheder, andre bærende kulturpersonligheder, litterære strømninger og teaterhistorien.

Ibsens egne udgivelser blev senere talrige og kendte i hele verden, men der gik flere årtier med ivrig kritik af hans værker, som folk oplevede dystre og uden tidens krav om ”forsoning”. Samtidig begyndte hans psykologiske karaktertegning og gryende realisme at fænge folk. Realismen var idé- og symbolbåret, ofte ud fra uløselige kontraster.

Ibsen skrev især på vrede – og ”sorglængsel”. Men egentligt levede han med tiden et godt familieliv med kone og søn og bedre økonomi, godt nok i flere årtier fra (selvvalgt) eksil i Tyskland. Måske deraf alligevel ”sorglængslen.

Lån bogen på biblioteket

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter