0 kommentarer

Hemmeligheder af Lesley Pearse

af d. 24. maj 2008
Info
 
Sideantal

501

Udgivet

2007

ISBN

978-87-90189-86-0

Originaltitel

Secrets

 

“Bliv stående!” råbte Adele og vinkede panisk til hende. “Vent til jeg kommer.”
Der kom flere busser tæt efter hinanden som forhindrede Adele i at se søsteren, men pludselig hørte hun den ildevarslende lyd af skrigende bremser.
Med hjertet oppe i halsen styrtede Adele ud mellem en bus og en lastbil. Da hun nåede ud til midten af vejen, blev hendes bange anelser bekræftet: Lillesøsteren lå sammenkrummet mellem en bil og en taxi.
(side 11)

Året er 1931, stedet London. Den 12-årige Adele har virkelig oddsene imod sig. Hun har fået en hård medfart af en mor, der aldrig har brudt sig om hende og efter en tragisk ulykke bliver Adele anklaget for at være skyld i sin lillesøsters død. Hun anbringes på et børnehjem, men oplever endnu en gang svigt fra de mennesker hun ellers nærer tillid til og hun flygter derfra, fast besluttet på at finde frem til sin ukendte mormor.

Ofte tager det lidt tid inden man er inde i handlingen, men denne fortælling fængede fra første side, og spændingsniveauet fortsatte gennem hele romanen. Efter at have hørt om den lille piges hårde start på livet var jeg solgt, og jo mere man kommer ind i historien og får kendskab til personernes forskellige hemmeligheder, er historien umulig at slippe.

Jeg har sjældent læst en bog som har optaget mig så meget som denne. Forfatteren har en ubeskrivelig evne til at skildre personers skæbne og følelser, så de når helt ind under huden. Hendes første oversatte bog “Husk mig” imponerede, men jeg synes personligt denne bog overgår den. Det er en historie der virkelig har prentet sig ind i hjertet såvel som hukommelsen.

Læs mere om forfatteren på www.lesleypearse.com

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter