0 kommentarer

Hellboy : The Lost Army af Christopher Golden

af d. 6. marts 2008
Info
 
Sideantal

203

Udgivet

1997

Originaltitel

Hellboy : The Lost Army

 

”The Lost Army” er Mike Mignolas tegneserie ”Hellboy” som roman.
Kender du ikke Hellboy er her en introduktion: Hellboy er et ildrødt væsen, en kæmpestor mand med en halvanden meter lang hale, hvis højre hånd er lavet af sten og fire gange så stor som den venstre. Han har to kuglerunde gevækster i panden – det er djævlehorn, som han har filet ned med en rysterpudser. På fødderne har han ikke tæer, men hove. En mellemting mellem en mand og en djævel. Han blev bragt her til vores verden som barn under 2. verdenskrig, da nazisterne forsøgte at hidkalde de 7 skaberånder, der skulle knuse menneskeheden. I stedet kom Hellboy og tog krigen op mod nazisterne og alle andre slemme gutter. Den historie findes både som tegneserie (Ondskabens frø) og fra den første film om Hellboy.

Hellboy er Mike Mignolas opfindelse. Der findes cirka ti tegneseriealbums med figuren, en film, og nu også denne roman. Her er Hellboy i Ægypten for at lede efter en forsvunden ekspedition i ørkenen. Han og hans kolleger overfaldes af genopstandne persiske soldater, kæmpeedderkopper og troldmænd, alle de ingredienser der kendes fra tegneserien. Men hvor tegneserien var baseret på skrøner og myter Mignola havde læst eller hørt, så er historien her uden dette ‘faglige’ fundament. Romanen er tro mod sit tegneseriemæssige oplæg, så meget at det føles som en tegneserie uden tegninger. Som læser savner man tegningerne. De få originale Mignola-illustrationer der er med, er ikke nok til at afhjælpe dette savn. At de tilmed er i sort/hvid, er en fornærmelse, da Mignola er kendt for sin meget specielle brug af netop farver. Det er slet ikke den samme oplevelse at læse om, hvordan Hellboy kæmper mod et kæmpesøuhyre, når man bliver snydt for Mignolas tegnestil.
Er du bekendt med Hellboy så er ”The Lost Army” en skændsel. Uanset om du kender Hellboy eller ej, står du overfor en meget tynd læseoplevelse. Et par steder er de tilspidsede situationer lige ved at være spændende, men kun næsten.
Chistopher Goldens forsøg på en romanudgave af ”Hellboy” er lige til skraldespanden. Mike Mignolas derimod, bør placeres på piedestal og tages ned gang på gang for at blive studeret igen og igen.

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter