0 kommentarer

Helikopterkuppet af Jonas Bonnier

af d. 30. april 2018
Info
 
Sideantal

450

Udgivet

2017

ISBN

978-87-02-25816-5

Originaltitel

Helikopterrånet

Udgave

Særudgave

 

Den 23. september 2009 kl. 05.15 fløj en helikopter hen over et af Sveriges største værdidepoter. Tre mand sprang ud af den svævende helikopter.og sprængte sig vej ned i bygningen for 30 minutter senere at flyve væk med 39 millioner kroner.
Politiet var blevet adviceret om det forestående røveri, men da de troede, det skulle foregå en uge tidligere blev de nærmest “taget på sengen”. Hele Sverige var overbevist om, at det var en topprofessionel bande, der stod bag. Det var imidlertid en samling småkriminelle, som ved omhyggelig planlægning og en god bunke held lykkedes med at gennemføre kuppet. De fleste sidder fængslet i dag. Der er syv mand, som er dømt for medvirken i røveriet.

Aviser og andre medier morede sig en del over det svenske politis indsats. Værdidepotet, en seks etagers høj bygning, var fuldstændigt omringet af politi, men betjentene nåede ikke ind i depotet, før helikopteren havde hentet både millioner og røvere.

Jonas Bonnier, som er tidligere administrerende direktør for Bonnier koncernen fra 2008 til 2014, har skrevet denne krimi fra det virkelige liv. Han fik tilladelse til at interviewe nogle af de fængslede røvere, og romanen er bygget delvist på disse udsagn og delvis på Jonas Bonniers glimrende fantasi.
Det skal bemærkes at de 39 millioner aldrig er fundet.

Det er en spændende bog, som jeg vil give min anbefaling.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter