0 kommentarer

Helbrederen af Noah Gordon

af d. 25. august 2001
Info
 
Sideantal

705

Udgivet

1995

ISBN

87-568-1334-1

Originaltitel

The Physician

 

I London år 1021 bliver 9-årige Rob J. Cole forældreløs, da hans forældre dør kort tid efter hinanden. Rob og hans søskende spredes for alle vinde, da de hver især tages i pleje mod passende dele af familien Coles ejendom, som det er skik og brug i middelalderen. Robs fire yngre søskende ”adopteres” væk én efter én og så sidder drengen alene tilbage i et ribbet hus, med en pakket bylt og venter….. Rob kommer i lære hos en Badskær, og rejser land og rige rundt i hestevogn, og et fantastisk liv rigt på oplevelser venter forude.

Det behøver ikke være en hemmelighed, at jeg er vild med historiske romaner. “Helbrederen” giver da også gavmildt alt man kan ønske sig. En rejse ind i vores fortid, også danskernes, da vikingerne i høj grad er en del af Englands historie. Masser af oplysninger om livet i en anden tid. Kærlighed, grusomhed, latter og frygt. Og det er skrevet så man holder vejret. Rob J. Cole er en elskelig mand, som man bare ønsker må overleve, i en tid hvor folk sjældent bliver ret gamle. Robs ambitioner om at blive læge fører ham til Persien, og herigennem får læseren et dybt og skærende indblik i det anspændte og rigide forhold mellem de forskellige trosretninger i 1000-tallet.

“Helbrederen” er 1. bind i trilogien om lægefamilien Cole. “Shamanen” er andet bind, 3. bind hedder “En kvindes valg”.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter