0 kommentarer

Heksenat af Deborah Harkness

af d. 6. februar 2015
Info
 
Sideantal

731

Udgivet

2011

ISBN

978-87-11-42693-7

Originaltitel

A discovery of witches

 

Deborah Harkness’ bog ”Heksejagt” lød for mig som en rigtig god bog, da jeg gik i gang med den. Dog måtte jeg erkende efter at have læst 1/3 af bogen af dette ikke var tilfældet, og jeg valgte derfor helt at lade være med at læse den færdig, beklager meget.

Som sagt syntes jeg jo at præmissen og plottet lød helt vildt spændende; om hekse og vampyrer og en mystisk bog med en forbandelse. Jeg vover at påstå at jeg har fået nok af vampyrer og heksedelen lød bare bedre. Derfor valgte jeg også at give den her bog en chance, og jeg valgte så at høre den som lydbog.

Højst sandsynlig vil jeg give oplæseren en del af skylden for at jeg opgav. Hendes stemme (jeg har selvfølgelig glemt hvad hun hedder – fint nok, for jeg har ikke lyst til at hænge nogen ud på den måde) gik mig bare sådan på nerverne. For det første læste hun halvdelen af teksten i alt for lavt et lydniveau, som om hun stort set skulle hviske halvdelen af bogen – ikke et hit! Og så bidrog hendes stemme ikke synderligt meget til de forskellige karkaterer.

Det der dog gik mig allermest på nerverne var de to hovedpersoner. Matthew Claimont og Diana Bishop, henholdsvis vampyr og heks. Det lyder umiddelbart som et match der kunne være interessant, men desværre blev de bare mere og mere irriterende. Matthew er den alt-overskyggende overbeskyttende vampyr som er alt for ophængt på gamle kønsroller, og lader ikke Diana gøre noget som helst selv, og han får hende til at fremstå som fuldstændig uduelig til at gøre noget selv, og som om hun heller ikke selv ved ret meget om særlig meget. Diana startede som en okay person, men som bogen skred frem blev hun bare mere og mere intetsigende og hendes rolle som den ultimative damsel in distress der absolut intet kan selv, men måske gerne vil selv, men lader sig overtale af Matthew til ikke at gøre det alligevel. For hver ting de gjorde/ikke gjorde blev jeg bare mere og mere irriteret på dem. På det seneste begyndte jeg også bare at se dem som karikerede versioner af Edward og Bella, og ”Twilight” syntes jeg egentlig jeg har læst rigeligt af. Matthew var 3 gange så beskyttende som Edward, og Diana var 5 gange så hjælpeløs som Bella forekom at være.

Så i sidste ende valgte jeg at sige stop. Det er ærgerligt for bogen lød jo rigtig god, og det har ikke afskrækket mig fra at læse andre bøger om hekse, men lige præcis den her serie må jeg nok afskrive.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter