0 kommentarer

Heksen Winnie af Valerie Thomas

af d. 8. oktober 2012
Info
 
Sideantal

27

Udgivet

1987

ISBN

87-594-0027-7

Originaltitel

Winnie the Witch

 

Bogen om heksen Winnie og hendes kat Wilbur er på top fem over ting, jeg husker bedst fra min tidlige barndomsår. Selvom den ikke er mange sider lang, er der til mange timers underholdning, når du tager på eventyr i Winnies hekseverden.

Winnie bor på et stort hekseslot, hvor alt er sort; badekarret er sort, kostene er sorte, tæpperne er sorte, væggene er sorte og ligeledes er lamperne og malerierne, der hænger på de sorte vægge. Det eneste problem med det vidunderlige slot er, at Winnies kat Wilbur også er helt sort. Og når Wilbur sover og har sine grønne øjne lukkede, kan Winnie slet ikke se ham. En dag bliver Winnie træt af at falde over Wilbur og så svinger hun tryllestaven over den stakkels Wilbur, der ikke er helt tilfreds med at blive en grøn kat. Endnu værre er det da Wilbur bliver tryllet til en regnbuefarvet kat, der bliver drillet af de dumme fugle.

Hvordan det går Winnie, Wilbur og det sorte slot skal ikke afsløres her. Men ’Heksen Winnie’ er en meget, meget fin og sød børnehistorie. Endnu bedre bliver den af Korky Pauls fabelagtige illustrationer, der både er sjove og detaljerige, så man rigtig kan pege og snakke sammen om alle heksetingene.

Bogen er desværre udsolgt fra forlaget og ikke at finde på alle biblioteker. Men undersøg om dit lokale bibliotek kan skaffe den hjem, eller overvej at skaffe den billige (originale) udgave på engelsk hjem. Du kan måske selv oversætte undervejs eller begynde tidlig engelsk-træning med dit barn.

Der er flere bøger i serien om Winnie, så når denne er læst, er der heldigvis flere hekseeventyr i vente.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter