0 kommentarer

Heksemesteren 10: Dværgeråb af Margit Sandemo

af d. 14. september 2011
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

263

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7677-213-0

Originaltitel

Dvärgarop

 

Denne bog foregår tidsmæssigt samtidig med nr. 9. Nu følger læseren bare Dolg, som sammen med Morí, Tiril, Villeman og Nero er taget til Island for at løse en vigtig opgave.

Hvad opgaven går ud på er endnu uvist, men Dolg følges på rette vej af sine stærke og overnaturlige følgesvende. Den hellige sols orden har dog sendt syv af deres mest morderiske mænd i hælene på den lille familie, og ordren er klar: Dræb dem og vend tilbage med den store blå ædelsten, som Dolg har i sin besiddelse.

Dolg møder undervejs en ensom kvinde, hvis skæbne rører ham utrolig meget, og trods sit hastværk med at klare sin opgave, tager han sig også lige tid til at hjælpe kvinden. Det viser sig dog også at komme ham selv til gode lidt senere, da han står overfor en opgave som han ikke selv har mulighed for at løse.

Til at starte med kørte jeg lidt sur i denne bog og alle dens islandske udtryk og stednavne. Men når først man bliver grebet ind i handlingen og de skæbner som man møder undervejs, så er bogen hurtigt læst.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter