0 kommentarer

Headhunterne af Jo Nesbø

af d. 21. januar 2012
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

300

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7053-183-2

Originaltitel

Hodejegerne

 

Roger Browns højde (168 cm) er omvendt proportional med hans ego (der grænser til hybris). Roger er Oslos førende headhunter, selvbevidst kyniker og manipulator, materialistisk mærkevareconnaisseur – samt kræsen kunsttyv for at finansiere sit eget og galleriejerhustruens eksorbitante forbrug. Kort sagt, en rigtig American Psycho-type.

Intro Clas Greve. Ultrasej tidligere adm. dir. i GPS-virksomheden HOTE, en konkurrent til Pathfinder, for hvem Roger skal finde en ny topchef. Clas er den perfekte kandidat, både fagligt og menneskeligt, idet hans fortid som kommandosoldat og elitesportsmand har gjort ham til en særdeles hård hund, der nemt kan styre en virksomhed gennem klippefyldt farvand. Til overflod er Clas den lykkelige ejer af et sjældent Rubens-maleri, der med ét slag kan eliminere alle Rogers pengesorger; hvis han altså lykkes med at stjæle maleriet fra Clas.

I prologen møder vi Roger hårdt såret i en bil, fastspændt, blødende, med fire døde mennesker og benzin dryppende ned over sig. Så noget tyder på, at Rogers kup ikke er forløbet helt efter planen…

Herefter følger indledningen, hvor alt endnu ånder fred og ingen fare. I ren opvisningsstil udnytter Roger FBI’s nitrins forhørsteknik, som normalt bruges mod mordere og farlige kriminelle, til iskoldt at jorde en ellers velkvalificeret kandidat til en toplederstilling. Selvtilliden siver ud af staklen, han begynder at svede og forvandles til en viljeløs nikkedukke, der servilt taler headhunteren efter munden. På dette tidspunkt er Roger på toppen. Det er Nesbø også – det er verdensklasse!

Herefter går alt galt. For Roger, altså. At forsøge at stjæle kostbar kunst fra en mand, der ikke blot er livsfarlig, men også en hævngerrig satan og ekspert i menneskejagt, er måske ikke den mest geniale berigelsesmetode. Rollerne skifter: Hovedjægeren bliver den jagede, byttet forvandler sig til et rovdyr. Pludselig er Rogers liv meget giftigt, og alting går i lort – bogstavelig talt. Det er meget, meget spændende og meget, meget morsomt. Man mærker, at Nesbø hygger sig gevaldigt ved at holde en lille pause fra sin faste følgesvend, Harry Hole.

Som altid hos Nesbø får vi en finale, hvor mængden af vold og blod er omvendt proportional med sandsynlighedsværdien. Det gør ikke spor, for den norske lurendrejer postulerer bestemt ikke andet og mere end at ville underholde sine læsere skamløst. Og underholdt, det bliver man sgu.

Med “Headhunterne” er alt vel hos Nesbø. Velkrydret, velskrevet, velkomponeret.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter