0 kommentarer

Havkongens have af Malene Reynolds Laugesen

af d. 26. januar 2012
Info
 
Sideantal

26

Udgivet

2011

ISBN

978-87-638-1628-1

 

Amalie bor i de Tusinde Broers By. Her har hun det godt. Der er masser af spændende ting at kigge på, hun har et godt værelse, og bedst af alt, hun har sin gamle bamse Oskar, som hun kan fortælle alle de uhyggelige fortællinger om flodheksen. Historier som hun ikke kan bære at være alene med. Men ak! Mor vil have at Amalie skal smide Oskar ud.
“Heldigvis” kommer Utysket og snubber Oskar. Og Amalie må konfronteres med sin frygtede Flodheks. Hun får til opgave at drage til Havkongens have og stjæle Måneblomsten til Flodheksen. Sammen med det frække, lille Utyske drager hun bævrende af sted, for det er en farefuld færd, hvis omfang hun endnu slet ikke kender. Men af sted må Amalie, for kun hvis hun kan overdrage Måneblomsten til Flodheksen kan hun få Oskar igen.

Malene Reynolds Laugesen har også illustreret ”Havkongen have”. Billederne er for det meste holdt i neddæmpede toner. Der er brugt grønlige, blålige og brunlige farver. Og så er der det lille røde Utyske og den lyserøde Amalie. På hvert opslag er teksten i et ensfarvet kvadrat, så den er nem at læse. Desuden er en eller flere relevante detaljer også indrammet i kvadrater. Det er et fantastisk træk, der gør bogen overskuelig trods den enorme detaljerigdom i de store billeder.

Et beundringsværdigt samlet billede af den lille Amalies farefulde færd og hjemvenden som et nyt menneske. Og undervejs når vi at gyse, græmmes, glædes og gispe.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter