0 kommentarer

Havets rytter af Dorothea Petersen

af d. 21. januar 2015
Info
 
Sideantal

204

Udgivet

2014

ISBN

978-87-93204-96-6

 

I 1362 bristede digerne omkring byen Rungholt, der dengang lå i det danske Slesvig og var en af Danmarks storbyer. Med over 2000 indbyggere var den på størrelse med Ribe og Kiel og halvt så stor som Hamborg.
Byen blev under en stormflod totalt udslettet. Naturkatastrofen var den største i danmarkshistorien og havde bibelske dimensioner.

Sydslesvigeren Dorothea Petersen har taget udfordringen op. Hendes debutroman trækker tråde fra den store oversvømmelseskatastrofe i middelalderen til livet i det nordfrisiske vadehav i det 20. århundrede.

Natten til den 16. januar trak det op til storm grænsende til orkan. Digerne på øen Strand omkring byen Rungholt var på det tidspunkt forsømte. Pesten i 1300-tallet havde gjort et kraftigt indhug i øens befolkning, og man mener, at de færre mennesker var grunden til, at digerne ikke længere havde kunnet vedligeholdes som før. Grunden til, at digerne bristede var ikke blot vandet. Havet var i forvejen frosset til, og den kraftige storm fik isen til at knække. I det urolige hav forvandledes de kæmpemæssige isblokke sig til torpedoer, der med vandets enorme kraft smadrede digerne.
Alle Rungholts godt 2000 indbyggere druknede i det iskolde vand. Huse, kirke og gårde blev slået itu. 30 sogne i vadehavet blev ramt af katastrofen. Man antog først, at 200.000 mennesker i hele regionen omkom. Siden har historikere dæmpet tallet til under 30.000.

Dette skildrer Dorothea Petersen levende og troværdigt gennem en alvidende fortæller. Herefter skruer hun tiden seks århundreder frem til årene umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Her møder vi en dreng, der har lettere autistiske træk – søn af postmesteren på øen Pellworm – samt fuglekongen på den afsides beliggende hallig Norderoog og et tv-hold fra Flensborg. Sidstnævnte repræsenterer det moderne liv som kontrast til vadehavsregionen, hvor menneskehedens selvskabte love trænges i baggrunden af naturens.

Dorothea Petersen præsenterer læseren for en vedkommende, indgående, men nogle gange også en smule belærende og udpenslende beskrivelse af fuglevagten, en brysk mand af få ord. Han er et menneske, der hellere vil underkastes naturens vold end at leve i det menneskeskabte kaos i civilisationen. “Hvis blot menneskers adfærd fulgte naturloves nødvendighed, var det meget nemmere at være til”, bliver det skåret ud i pap et sted.

Det er vanskeligt stof, Dorothea Petersen bygger ind i sin fortælling. Sagn og fakta flettes med fiktion sammen til en skønlitterær tekst. Det er mig bekendt ikke gjort på dansk før, selv om Rungholt er en del af danmarkshistorien. På tysk har Kari Köster-Lösche digtet videre på det historiske stof i “Die letzten Tage von Rungholt” (List Verlag, 1997).

Kvaliteten i “Havets rytter” er de fremragende miljøbeskrivelser. Forfatteren er i perioder meget fortællende og får dermed ikke altid læseren til at skabe egne billeder og drage egne konklusioner, men som helhed er det en læseværdig roman.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter