0 kommentarer

Hasulle Banulle af Chr. Winther

af d. 1. maj 2019
Info
 
Sideantal

28

Udgivet

2019

ISBN

978-87-93238-40-4
978-87-93238-82-4
978-87-93238-11-4

Originaltitel

Hasulle Banulle

Udgave

1. udgave

 

Hasulle Banulle Bøgerne

Hasulle Banulle er en lille rød fluffy skabning med 5 ben og store gule øjne. Han bor i en gammel mobilmast inde i byen. Hvad han egentlig er for en lille en, er vist helt op til fantasien. En nullermand? Et lille dyr? Han snakker sjovt på rim og han er lidt af en temperamentsfuld lille fyr, men fuld af skøre ideer. Bøgerne om Hasulle Banulle er billedbøger til de små fra 3 år. De er farverige med flotte billeder tegnet af Chr. Winther selv. Historierne er korte og med meget lidt tekst, som passer til de små børn. Det er hverdags-historier med hverdags-moraler, med en skæv vinkel. Tidligere har Chr. Winther udgivet bogen “Verden rigeste mand og hans tro tjener Boris” en virkelig sjov bog til de større børn, med den skæveste humor. Denne lille serie af bøger for de mindre børn er også fuld af humor, men selvfølgelig bliver det en smule mere unuanceret når de er skrevet til de helt små børn.

I ‘Hasulle Banulle bygger hule’ mangler Hasulle ispinde til sin hule. Og hvilket bedre sted at finde ispinde end isbilen? Hasulle nupper en hel kasse is fra isbilen og smæsker sig i is. Og her har vi naturligvis svaret på hvorfor der nogle gange ikke ER flere is tilbage, for det er nok Hasulle Banulle der bygger hule. Bogen slutter af med følgende lille morale;

“Jeg har taget ALLE isene, det er GODT. Men hvad nu, hvis ANDRE også vil have is? Hvis det er godt for MIG, men dårligt for MANGE, er det så GODT? Og Hvis det ER godt, hvorfor har jeg det så DÅRLIGT?”

I ‘Hasulle Banulle og gummistøvlen’ Har Hasulle tabt den ene af sine 5 elskede gummistøvler. Han må derfor finde en ny, og hvor er der aller flest gummistøvler? I børnehaven. Hasulle sniger sig ind i børnehaven og stjæler en flot gummistøvle. Så Hvis du ikke kan finde din gummistøvle en dag, er det sikker bare Hasulle banulle der har snuppet den.

I ‘Hasulle Banulle kan ikke sove’ kan Hasulle simpelthen ikke falde i søvn. Og hvad gør man så? Man må finde på noget der gør en træt, og hvad plejer at gøre voksne trætte? Det gør LARM. Så Hasulle løber ned på gaden og larmer og støjer og får hele nabolagets hunde til at hyle i kor. Han tramper og larmer og spiller på skraldespandelåg, så alle naboerne vågner. Han blev så træt af alt det larm at han næsten faldt i søvn på vej hjem. Så hvis du undrer dig over hvorfor det nogle gange larmer på gaden, så er det nok bare Hasulle Banulle de ikke kan sove.

De her nye bøger er et dejligt frisk pust til børnelitteraturen for de helt små børn. Og jeg synes sagtens man kan læse den for de største vuggestuebørn også. Jeg har læst dem højt for en pige på 4 og hun forstår det underfundige i historierne og har efterfølgende snakket om bøgerne når jeg har set hende, så de har gjort indtryk.

Lån bøgerne på Bibliotek.dk

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter