0 kommentarer

Harry Potter og Fønixordenen af J.K. Rowling

af d. 1. marts 2004
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

923

Udgivet

2003

ISBN

87-02-02944-8, 978-87-02-02944-4

Originaltitel

Harry Potter and the Order of the Phoenix

 

At J.K. Rowling valgte at skrive syv bøger, kunne umiddelbart vise sig at have været en svær beslutning. At beskrive en persons udvikling gennem syv år, fra at være et barn til at være en ansvarsfuld ung teenager, virker som en vanskelig opgave. Også det faktum, at en tolvårig, der læste den første Harry Potter-bog, vil læse den syvende og formentlig sidste bog, når han/hun er næsten tyve. Det kræver, at J.K. Rowling ikke fortsatte stilen, som hun med bog 1,2,3 og til dels 4, havde lagt lidt op til. I disse bøger var det lidt børnebogsagtigt. Tingene kørte simpelthen bare på skinner, og Harrys liv var en smule ukompliceret. Det har J.K. Rowling med den fantastiske femte bog rettet op på. Hun har simpelthen vendt serien fra at være nogle ekstremt spændende børnebøger til at være en følelsesmæssig, spændende ungdomsbog, som mange børn også ville få glæde af. I den længe ventede femmer kommer man ind i Harrys ikke altid lige glade og opløftende følelser, og Harry opdager nogle ting ved sit liv, der gør det hele meget sværere. Teenagerskavanker som lykkelig (eller ulykkelig?) kærlighed dukker så småt frem i Harrys liv.

Som altid bygger serien på troldmandsskolen Hogwarts og Harrys venskab med Ron og Hermione. Men et af bogens fremtrædende og virkelig problematiske temaer, bygger på sindet, nærmere sagt; indtrængen i sindet. Betyder det, at man måske slet ikke har mulighed for at skjule noget overhovedet eller måske kunne man gå ind i andres tanker. Ikke en særlig opløftende tanke; slet ikke hvis det er ens allerværste fjende, der pludselig ved, hvad man tænker?! Skoleåret bliver besværligt på mange måder, med nye lærere, ufattelig mange lektier og en forsvunden Hagrid. Harry får endda inden skoleåret Ministeriet for Magis “kærlighed” at føle, og hvad er det med hende Fru Figg på den anden side af vejen. Og hvad er egentlig Føniksordenen? Og så er der endda noget, der ikke er nævnt. Men det ville komme til at indblande slutningen af fireren, som jeg helst ikke vil afsløre for kommende læsere af Harry Potter!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter