0 kommentarer

Harry Potter og Dødsregalierne af J.K. Rowling

af d. 19. maj 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

655

Udgivet

2007

ISBN

978-87-02-06228-1

Originaltitel

Harry Potter and the Deathly Hallows

 

Harry, Ron og Hermione er isoleret fra omverdenen på hemmelig mission for Dumbledore. De er på flugt og forholder sig i skjul for omverdenen. Der foretages små afstikkere for at udføre Dumbledores ordrer, men de er få og kortvarige. Det meste af tiden fordrives i et magisk telt, og her går historien i tomgang. Der er intet nyt, ingen nye pudsige små fantasifulde dingenoter eller eksempler på ny overraskende magi, de ting som gav de første bøger i serien liv og sikrede sig deres originalitet. Der fortælles stort set kun om trekløveret og deres indbyrdes gniderier, – ting der er berettet fortræffeligt om før, og derfor byder bogen på ligegyldige gentagelser af tidligere succeser. Alle de bifigurer der med deres forskellige personkarakteristikker gav Potter-serien liv, savnes kraftigt. Få af disse er med lige i starten, men så er det trekløveret det gælder. Umiddelbart byder bogen i begyndelsen på så lidt, at man faktisk kan starte halvvejs henne uden at gå glip af noget. Først omkring side 400 begynder det at rulle, og der føles det stadig som tomgang. Der mangler noget nyt. Problemet for Rowlings er måske, at hun længe har forkælet sine læsere og vi derfor er blevet for krævende. Jeg havde forventet mere. Hun har dog et es i ærmet, for nær bogens slutning afsløres noget, der er så genialt, at det har luret lige for øjnene af læserne allerede fra den første side i den første bog, uden at det har været muligt at se det. Pludselig kan hændelser fra de foregående bøger ses i andet og klarere lys. Det er flot. Men det er faktisk også det eneste, der er at hente i denne sidste Potter bog. Det er surt at skulle give en Harry Potter bog to sølle stjerner, men dette sidste kapitel i serien er ikke mere værd. Det endelige opgør med Voldemort er traditionel ‘det gode mod det onde’. Det savner fantasi. Set i lyset af tidligere bøger er denne ganske overflødig.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter