0 kommentarer

Harry Potter og Dødsregalierne af J.K. Rowling

af d. 14. november 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

655

Udgivet

2007

ISBN

978-87-02-06228-1

Originaltitel

Harry Potter and the Deathly Hallows

 

Det er svært at beskrive en Harry Potter bog og langt sværere at anmelde den, for man må så vidt muligt sløre handlingen hvis den der derefter vil læse bogen, stadig skal have overraskelseselementet i hu. Jeg vil gerne advare mod at der forekommer afsløringer om bog 6 i denne anmeldelse og hvis du ikke har læst bog 6, så anbefaler jeg simpelthen at du ikke læser denne anmeldelse.

Harry begynder sin sommer med at smide hans familie ud af huset. I og med at hans personlige beskyttelse går af når han fylder 17 år, er både han og Dursley’erne i meget stor fare fra Dødsgardisterne og selvom hans familie ikke reelt har været en familie for ham, så ville det alligevel ikke være en god ide at blive siddende som levende madding. Så Harry skilles endegyldigt fra sin familie og bagefter er han på flugt som aldrig før. Denne gang er Dumbledore der ikke til at beskytte ham og Hogwarts heller ikke.

Dødsgardisterne har infiltreret Ministeriet for Magi, der er Snapper-patruljen som kidnapper børn, og hekse og troldmænd der ikke er fuldblods må gå under jorden, for ikke at blive begravet dernede.

Som Christina, som også har anmeldt HP7, skriver i sin anmeldelse så er plottet meget langsomt til at folde sig ud. Irriterende langsomt, fordi man jo helst gerne vil have opklaret alt med det samme. Endnu en gang kommer Harry til at dele sig fra sine venner pga. skænderier, kommer i kamp mod dødsgardister og mister venner til den uundgåelige død. Men vi får også bundet de løse ender op og får opklaret hvad der egentlig skete både de sidste par års tid, men også længere tilbage.

Bemærk for resten Snapperne – som kun kan være opstået, i navn, ved gennemlæsning af trilogien om det gyldne kompas. Jeg var glad for endelig at afslutte sagaen om Harry Potter, men jeg må indrømme at det meget udbredte persongalleri nogle gange krævede lidt hjernekraft at huske tilbage på.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter